Krifa til forbundsformænd: Jeres angreb udstiller den uvidenhed, som stadig trives i visse dele af fagbevægelsen

Indlægget bygger på en diskriminerende præmis om opdelingen af rigtige og forkerte med udtryk som ”den rigtige fagbevægelse” og ”de rigtige fagforeninger”.

Treparten udvikles

I indlægget forsøger de to formænd at ridse nogle argumenter op for, hvorfor de cirka 400.000 medlemmer i de frie og uafhængige fagforeninger såsom Det Faglige Hus, Ase, Frie, Business Danmark og Krifa generelt ikke bør have plads som arbejdsmarkedsrepræsentanter i den danske model og – helt specifikt – en plads ved trepartsforhandlingsbordet til arbejdsmarkedspolitiske drøftelser mellem regeringen, arbejdsgiverrepræsentanter og lønmodtagerorganisationer. Det går helt galt.

Lønmodtagerne i den private sektor efterspørger ikke kollektive overenskomster i samme grad som tidligere.

Jane Heitmann
Formand, Krifa

Faktum er, at det, som foregår under trepartsinstitutionen i dag, ikke længere er noget, der kan reduceres til det rent aftalebaserede. Det er i høj grad regulering af hele arbejdsmarkedet, der efterfølgende udmøntes i lovgivning, og som gælder alle på det danske arbejdsmarked uafhængigt af den ene eller anden tilfældige overenskomst hos en gruppe elektrikere eller vvs’ere.

Det er netop en af pointerne i professor Ove Kaj Pedersens nye bog ”Myten om den danske model”.

Det er præcis derfor, at både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen har været blandt de fremmeste fortalere for en mere formaliseret inddragelse af arbejdsmarkedets parter og større brug af trepartsinstitutionen for at finde løsninger på arbejdsmarkedets store udfordringer.

Og som førte til forslaget om nedsættelse af en permanent trepartsinstitution i regeringsgrundlaget. Et forslag som FH-bevægelsen af uransagelige årsager tog livet af.

Løfter et kæmpe arbejde 

Troen på kollektive overenskomster som det eneste saliggørende synes også at have forblændet de to skribenter, der ligefrem gør overenskomster til det eneste værdiskabende for medlemmerne og samfundet. Skulle denne påstand være rigtig, ville it-branchen ikke levere værdiskabelse i samfundet, da overenskomstdækningen nærmest er lig nul. Udsagnet er ganske enkelt det rene nonsens.

Lønmodtagerne i den private sektor efterspørger ikke kollektive overenskomster i samme grad som tidligere. En analyse fra Wilke i 2020 omtalt i Berlingske Tidende viste, at ikke engang halvdelen af lønmodtagerne ønskede deres løn forhandlet i en kollektiv overenskomst.

Som fagforening bør man tage bestik af denne udvikling og ikke stigmatisere individuelle lønaftaler, der i øvrigt vinder frem, ligesom nye ansættelsesforhold og arbejds- og aflønningsformer, der ikke nødvendigvis passer ind i rammen af en kollektiv overenskomst.

Medlemmer af en fagforening efterspørger først og fremmest en juridisk forsikring mod at blive snydt i forhold til de rettigheder, lønmodtagerne har i deres respektive ansættelseskontrakter. Og der løfter alle fagforeningerne et kæmpe arbejde – uanset om man forhandler kollektive overenskomster eller ej.

Krifa har og forhandler faktisk overenskomster, ligesom også Det Faglige Hus gør.

De to forbundsformænds kommentar om, at den indsats er noget ”…som de gule jo ikke bruger en krone på”, er aldeles misvisende.

Jane Heitmann
Formand, Krifa

Udstiller sin uvidenhed 

Krifa bidrager hver dag til at skabe ordentlige forhold for vores medlemmer ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter, hjælp til kollegiale udfordringer, hjælp ved arbejdsskader, hjælp ved insolvens og meget mere. Og så har Krifa som nævnt også overenskomster.

Krifa fører selvfølgelig også sager i bunkevis for vores medlemmer for brud på ansættelseskontrakter. Det sker som regel ved de civile domstole, men vi kan også bruge Arbejdsretten, hvis vi ikke kan finde løsninger, når det handler om vores egne overenskomster.

De mange sager, vi fører for medlemmerne, gør vi så godt, at vi sidste år hev 339 millioner kroner hjem til medlemmerne. Forrige år var beløbet 337 millioner kroner.

I det lys er de to forbundsformænds kommentar om, at den indsats er noget ”…som de gule jo ikke bruger en krone på” er aldeles misvisende.

Men den udstiller den uvidenhed, som tilsyneladende stadig stortrives i visse dele af FH-bevægelsen.