Kvindernes kampdag er en påmindelse om, at vi fortsat ikke har ligeløn

Med ét forsvandt ligeløn og opmærksomheden på strukturelle skævheder som dug for solen. Årsagen til de massive rekrutteringsudfordringer, medarbejderflugten og den alarmerende nedgang i søgningen til de store velfærdsuddannelser var ikke væsentlig. 

Men ingen røg uden ild: Der er massiv mangel på medarbejdere i de udpegede faggrupper, som oveni har en "deltidskultur". Begge dele ønsker regeringen ændret.

Store faggrupper som socialrådgivere og kontoransatte kan se langt efter trepartsmidlerne, som de tværtimod skal kompensere for med store besparelser på deres områder.

Nanna Susé

Hvad særligt svære rekrutteringsudfordringer dækker over, er usikkert. 'Katastrofalt' er nok mere dækkende. Man kunne håbe, at andre lige så uundværlige faggrupper sikres ligeløn, inden de når samme akutte udfordringer.

For fællesnævneren ér uligeløn. Kvindedominerende fag med lav prestige og højintensivt arbejde, der kræver meget af både fysik og psyke. Netop derfor er deltidsansættelser udbredt.

Trepartsaftalen og især det forhold, at regeringen udvalgte specifikke grupper, skabte dønninger. Men fagbevægelsen formåede at stå sammen og sikre OK24-forlig, som organisationerne hver især kan stå på mål for i eget bagland. Om det lykkes at få medlemmerne med, vil vise sig inden længe, når en samlet aftale sendes til tryktest blandt dem, det hele handler om.

De 6,8 milliarder kroner tilført uden for overenskomstrammen og fritaget for reguleringsordningen er et skridt i den rigtige retning mod at regulere det offentlige arbejdsmarked og sikre kvalificeret, eftertragtet arbejdskraft.

Den konkrete fordeling er netop forhandlet på plads – og indeholder regeringens ufravigelige modkrav i form af fleksibilitet, øget arbejdsudbud og deltagelse i ulempevagter. For sygeplejersker som faggruppe betyder det, at sejren er bittersød, for kun hospitalsansatte er omfattet af aftalen.

Modkravene anses mere som pisk end gulerod og efterlader sygeplejerskerne med en oplevelse af at blive dikteret en fleksibilitet på alle tider af døgnet, de ikke ønsker.

Kommunalt ansatte sygeplejersker, som overtager flere og mere komplekse borgerforløb i de kommende år, er slet ikke en del af aftalen. Deres nærmeste samarbejdspartnere, sosu-assistenter og -hjælpere, står der imod til en pæn stigning.

Store faggrupper som socialrådgivere og kontoransatte kan se langt efter trepartsmidlerne, som de tværtimod skal kompensere for med store besparelser på deres områder.

Alle de offentlige forligsområder i stat, kommuner og regioner er på plads. OK24 skal inden længe stemmes hjem. Har regeringen sikret roen på det offentlige område med en ramme på 8,8 procent over to år, udmøntning allerede fra næste måned, fleksibilitet med fokus på frihed og pæne organisationspuljer?

Er ligeløn sparket så hårdt til hjørne, at kampen må fortsætte uden nøglespilleren? 

Man undgår ikke murren i krogene, for trepartsmidlerne og deres udmøntning er under samme aftale. Der er både indskrevet og givet hånd på, at det er en engangsforestilling.

Ingen kan hvile på laurbærrene, uanset at store forlig og mange milliarder er forhandlet på plads. Den vigtige ligelønsdagsorden forstummede og skal frem i lyset igen. 

Nanna Susé

Det betyder, at fagbevægelsen selv skal tage ansvar for både lavtløn, ligeløn og konkurrencedygtig løn fremover. Det bliver med tungen lige i munden og med udsigt til lange seje træk, hvor sammenholdet bliver testet igen og igen.

Hele pakken handler overordnet om at sikre attraktive offentlige arbejdspladser. Arbejdspladser, der kan fastholde medarbejdere nok til at levere den velfærd, som borgerne forventer og har behov for.

Selvom regeringen med kravet om sammenkædning har nedsat risikoen for konflikt, er roen reelt kun (gen)skabt, hvis medarbejderne er tilfredse med både den løn og de arbejdsvilkår, de nu får stillet i udsigt frem til 2026.

Det er ikke givet, selvom finansministeren kalder den økonomiske ramme 'historisk stor'. Det vil vise sig, om den er stor nok og god nok.

Det handler ikke om diffuse begreber som anerkendelse og taknemmelighed. Kun om, at når der er høj økonomisk vækst, og de privatansattes løn stiger, skal det offentlige følge med. Privat og offentlig er og forbliver to sider af samme vigtige sag i velfærdssamfundet Danmark.

Ingen kan hvile på laurbærrene, uanset at store forlig og mange milliarder er forhandlet på plads. Den vigtige ligelønsdagsorden forstummede og skal frem i lyset igen. Rekrutteringskrisen er fortsat dyb og langvarig, arbejdskraftmanglen national og global, og antallet af ansøgere til velfærdsuddannelserne stadig milevidt fra at opfylde efterspørgslen.

OK24 ser ud til at løse den grundlæggende opgave med at sikre sammenhæng mellem lønudvikling og samfundsøkonomi. Trepartsaftalen er en saltvandsindsprøjtning, der falder på et tørt sted.

Men alarmklokkerne bør fortsat bimle og bamle. For uligeløn vedkommer os alle. Det er ikke alene en grundlæggende retfærdighed, men en uomgængelig nødvendighed at prioritere som samfund, hvis vi ønsker attraktive arbejdspladser i fremtiden.