Ledelsen i Dansk Socialrådgiverforening fortsætter i to år mere
Selvom valget til ledelsen ikke er gået igang endnu, står det allerede klart, at Mads Bilstrup og Ditte Brøndum fortsætter som henholdsvis formand og næstformand.
Mads Bilstrup og Ditte Brøndum fortsætter som henholdsvis formand og næstformand for Dansk Socialrådgiverforening i yderligere to år.
Det skriver Dansk Socialrådgiverforening i en pressemeddelelse.
Valget til ledelsen starter først 14. september, men da der ikke har meldt sig nogle modkandidater, står det altså allerede klart, at ledelsen kan fortsætte i to år mere.