Løkke kræver jobreform omsat i skattelettelser

Løkke gjorde det tirsdag klart i Folketingets spørgetime med statsministeren, at han ønsker besparelser på beskæftigelsesindsatsen, og at disse besparelser bruges på at lette skatter og afgifter.

Det kan passende ske i den nye vækstpakke, som regeringen har bebudet vil komme i løbet af foråret.

"Jeg vil foreslå og spørge statsministeren, om hun vil være indstillet på at se reformen af beskæftigelsesindsatsen og vækstpakke 2 i en sammenhæng. Sådan at vi reformerer beskæftigelsesområdet ved at lade os inspirere af de lande, der bruger væsentligt færre penge på det end Danmark. Sådan at vi investerer de penge, som vi i fællesskab kan trække ud af området, målrettet i lettelser af skatter og afgifter," siger Lars Løkke.

Samme procedure sidste år
Han mindede om, at det var præcist den opskrift, regeringen brugte i sidste års vækstpakke, der blev lavet sammen med V, K og LA.

Vi er måske uenige om, hvor mange penge der kan trækkes ud. Men vi må i det mindste være enige om, at de midler, der kan trækkes ud, de bliver investeret direkte i lettelser af skatter og afgifter.

Lars Løkke Rasmussen (V)
Partiformand

Her blev milliardbesparelserne fra reformen af SU og kontanthjælpen brugt på at lette afgifter og skatter for erhvervslivet.

"Vi er måske uenige om, hvor mange penge der kan trækkes ud. Men vi må i det mindste være enige om, at de midler, der kan trækkes ud, de bliver investeret direkte i lettelser af skatter og afgifter," siger Lars Løkke.

I sommer kom Venstre med et udspil til en reform, hvor partiet vil spare fire mia. kr. på beskæftigelsesindsatsen uden dog at angive nærmere, hvordan en så stor besparelse skal opnås.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) gav ikke V-formanden tilsagn om at bruge pengene på skattelettelser. Eller for den sags skyld et tilsagn om, at der overhovedet skal spares på området.

Thorning: Hvor skal pengene komme fra?
Regeringen har ikke lagt op til, at reformen skal være en spareøvelse, men at sparede midler fra afskaffet aktivering skal bruges på reel uddannelse og opkvalificering af de ledige.

Hvis der skal spares store summer på området, vil det således blive enormt svært for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at få råd til det uddannelsesløft af ufaglærte, som hun har lagt op til.

I Koch-udvalgets rapport anbefales det eksempelvis at øge tilskuddet til voksenlærlinge og give ufaglærte ledige over 30 år mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på en reduceret dagpengesats, så den ledige ikke skal helt ned på SU eller elevløn. Begge tiltag hører til i den dyre ende. 

Derfor satte statsministeren også spørgsmålstegn ved Venstres ambitioner om milliardbesparelser.

"Regeringen starter ikke ligesom Venstre med at lægge sig fast på et tal på forhånd. Vi vil føre den beskæftigelsespolitik, der skaffer flest mennesker i arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at få en rigtig plan for, hvordan man vil finde de milliarder, som Venstre taler om," siger Helle Thorning-Schmidt.

Hun gør det klart, at der ikke kan spares så mange penge, uden at man også skærer i ydelserne.

"Hvis man skal finde så mange penge på indsatsen for dagpengemodtagerne, så kræver det, at man også sparer på ydelserne. Jeg tror derfor, at der er mange mennesker, der gerne vil vide, hvordan Venstre har tænkt sig at spare så mange penge på beskæftigelsessystemet," siger Helle Thorning-Schmidt.

Ydelser nævnt i V-udspil
Lars Løkke uddybede ikke, hvordan Venstre vil spare fire milliarder kr. på beskæftigelsesindsatsen. Men i Venstres udspil til en reform er ydelserne nævnt som en mulig kilde til besparelser.

Arbejdsmarkedets parter har i øjeblikket mulighed for at give høringssvar til Carsten Koch-udvalgets rapport. Koch-udvalget vil derefter offentliggøre sine endelige anbefalinger på et pressemøde i slutningen af februar.

Derefter vil regeringen på baggrund af rapporten komme med sit udspil til en reform, der så skal forhandles på plads med de borgerlige forligspartier i løbet af foråret.