Udlændinge sætter sig på dobbelt så mange job: I hovedstaden er mere end hver syvende lønmodtager nu fra udlandet
Siden finanskrisen er andelen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark mere end fordoblet, men der er store regionale og lokale forskelle på udviklingen. I kommuner som Gladsaxe, Ishøj og København er nu godt 20 procent af alle lønmodtagere udenlandske statsborgere.
![Hovedstadens life-science-branche tiltrækker stadig flere medarbejdere fra uden for Danmarks grænser.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/264172/103924.jpg)
![Kim Rosenkilde](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4738-kim-rosenkilde-2-48.jpg)
Kim Rosenkilde
RedaktørStadig flere medarbejdere på danske virksomheder kommer fra udlandet, men der er stor forskel på, hvor meget udlændinge fylder i arbejdsstyrken på tværs af landet.
Samlet set er andelen af lønmodtagere med et udenlandsk statsborgerskab fordoblet siden finanskrisen ramte i 2008. Stigningen er slået igennem over hele landet, men med regionale og lokale forskelle.
Andelen er størst i hovedstadsområdet. Her har 15 procent svarende til mere end hver syvende lønmodtager udenlandsk statsborgerskab. I 2008 gjaldt det samme for hver 13.