Mette Frederiksen: Privat jobskabelse skal ind i kernen af S-projektet

FOKUS: Skabelsen af flere private arbejdspladser skal være en del af kernen i det socialdemokratiske projekt, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S). Hun vedgår, at det er en ny erkendelse, som er kommet på meget kort tid.
Foto: Beskæftigelsesministeriet
Nikolaj L. Simonsen

Ændringen hos os er jo nok sket med en hastighed, hvor nogle har svært ved at se, at det er specielt socialdemokratisk. Og så oven i en økonomisk krise, hvor vi i det offentlige har skullet vende hver femøre og tænke enormt meget over, hvordan vi bruger ressourcerne

Mette Frederiksen (S)
Beskæftigelsesminister
Socialdemokratiet er i denne regeringsperiode vedvarende blevet anklaget for at føre blå politik dikteret af regeringspartneren Det Radikale Venstre. Eksempler på dette findes i regeringens skattereform og vækstplan, der er blevet angrebet for kun at tilgodese arbejdsgiverne og glemme arbejdstagerne.

Det har skabt forvirring både i baglandet og blandt vælgerne, mens den borgerlige opposition ofte har erklæret sig enig med regeringen.

Men netop at give det private erhvervsliv muligheder for at skabe nye arbejdspladser skal være kernen i den socialdemokratiske beskæftigelsespolitik. Det klarlagde beskæftigelsesminister og næstformand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, i et interview med Fyens Stiftstidende i weekenden.

"Vi socialdemokrater har for ofte taget for givet, at arbejdspladserne var der, og at vi kunne presse virksomhederne til at tage lidt flere ind. Sådan er det bare ikke mere. Derfor er det at skabe, ikke bare bevare, men skabe private arbejdspladser en værdi, der skal helt ind i kernen af det socialdemokratiske projekt, fordi vi her har en udfordring, der er så stor, at den nærmest fylder alt," siger Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.

En ny virkelighed
Og det er ikke bare en midlertidig ting, at S skal have et markant fokus på skabelsen af private job. Det skal også være sådan fremover, også når partiet igen kommer i opposition.
"Det er den nye virkelighed, og den er kommet for at blive," siger Mette Frederiksen.
Hun erkender, at partiet har ændret sit fokus. Og det er sket på meget kort tid.

"Det er jo en erkendelse, der er kommet meget stærkt til os selv. Og på meget kort tid. Jeg kan da mærke det på mig selv. At min interesse for, hvordan private virksomheder har det i Danmark, for alvor er kommet, efter at jeg er blevet beskæftigelsesminister," siger Mette Frederiksen til Fyens Stiftstidende.

Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Arbejdsmarked

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024