Østlande udfordrer nyt udstationeringsdirektiv ved EU-Domstolen
UDSTATIONERING: Ungarn og Polen kalder det nye udstationeringsdirektiv for protektionistisk og vil have direktivet afprøvet ved EU-Domstolen. Ingen protektionisme i det direktiv, siger dansk fagforening.
Christina Houlind
JournalistDer er intet protektionistisk i det reviderede udstationeringsdirektiv, som vi gerne så styrket endnu mere. Vi byder europæisk arbejdskraft velkommen i Danmark. Men det skal ske på danske løn- og arbejdsvilkår.
Tina Christensen
Næstformand i 3F
Imens arbejdsgivere og arbejdstagere forbereder sig på at tilpasse sig EU’s nye udstationeringsdirektiv, har Polen og Ungarn besluttet sig for afprøve direktivet ved EU-Domstolen.
”Efter vores mening er reformen og særligt udvidelsen af princippet om lige løn for lige arbejde ikke en beskyttelse af de udstationerede arbejdere. I stedet er det et et protektionistisk instrument, som skal forsøge at udelukke visse medlemslande fra andres markeder,” skriver Ungarn i en pressemeddelelse.
En sådan sag kan være med til at skabe usikkerhed om, hvordan de nye regler skal fortolkes.
Direktivet kort:
- Der skal gælde de samme regler om aflønning som for lokale arbejdstagere i værtslandet fra dag et og klarere regler om ydelser.
- Der sættes tidsbegrænsning på stationering. Arbejdstagere kan fremover blive udstationeret i 12 måneder og med mulighed på en forlængelse på seks måneder. Herefter vil den udstationerede arbejdstager være omfattet af næsten alle værtslandets arbejdsretlige love.
- Antallet af mulige kollektive aftaler forhøjes.
- Vikarbureauer skal garantere udstationerede arbejdstagere samme vilkår, som gælder for vikaransatte, der engageres i det EU-land, hvor arbejdet udføres.
- Samarbejdet om svig og misbrug i forbindelse med udstationering styrkes.
Kilde: Rådet