Offentligt arbejdsmiljø forværres, mens regeringen skruer ned for kontrol

ARBEJDSMILJØ: Regeringen vil gennemføre markante besparelser på Arbejdstilsynet, men fastholder 2020-mål om bedre arbejdsmiljø. Især i den offentlige sektor går udviklingen den helt forkerte vej. Det bekymrer både oppositionen og Dansk Folkeparti.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø er svære at kontrollere og stiller derfor store krav til Arbejdstilsynet om forebyggelse og vejledning.
Problemer i det psykiske arbejdsmiljø er svære at kontrollere og stiller derfor store krav til Arbejdstilsynet om forebyggelse og vejledning.Foto: Colourbox
Søren Elkrog Friis

Det virker fuldstændig uansvarligt, og som om man overhovedet ikke tager problemerne alvorligt.

Lennart Damsboe-Andersen
Arbejdsmiljøordfører (S)
Fakta
Besparelser i Arbejdstilsynet
  • I sit finanslovsudspil lægger regeringen op til at reducere den midlertidige bevilling til særlige tilsynsindsatser i Arbejdstilsynet med 31 mio. kr. i 2016.
  • Den særlige bevilling stammer fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og skulle have været på 77 mio. kr. i 2016.
  • I 2017 afsættes der 8 mio. kr til den særlige tilsynsindsats, men regeringen lægger derudover ikke op til at videreføre bevillingen.
  • Derudover vil regeringen spare 50 mio. kr. ud af 94 mio. kr. på en bevilling til arbejdsmiljøindsatser fra 2016-2018.
  • Ifølge Arbejdstilsynets direktør vil budgettet være skrumpet med 20 procent i 2017.
  • Det betyder, at der skal nedlægges 140 ud af knap 700 stillinger samt findes væsentlige besparelser i driftsudgifterne.
  • Den særlige indsats er målrettet ekstra kontrol i nedslidningstruede brancher, en målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø samt gennemførelse af en handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.

Et bredt flertal i Folketinget gav i 2011 håndslag på, at antallet af danskere, som bliver psykisk overbelastede af at gå på arbejde, skal være reduceret med 20 procent i 2020.

Omtrent halvvejs mod målet er der meget, som tyder på, at udviklingen går den stik modsatte vej.

Fra 2012 til 2014 er der sket en stigning i indekset for psykisk arbejdsmiljø på 4,5 procent.

Dokumentation

2020-målene

I marts 2011 indgik VK-regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 med følgende målsætning:

  • 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker
  • 20 procent færre psykisk overbelastede
  • 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet – f.eks. af ryggen

Det blev samtidig aftalt, at der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen.

Læs hele aftalen her.

I marts 2015 udsendte Arbejdstilsynet og Forskningscenter for Arbejdsmiljø den første midtvejsevaluering. Den viser:

Mindre fald i alvorlige arbejdsulykker:

  • I perioden 2011 til 2012 er antallet af alvorlige arbejdsulykker reduceret med 4 procent.
  • En foreløbig prognose tyder på, at faldet fortsætter ind i 2016.
  • Ifølge Arbejdstilsynet er det for tidligt at konkludere, om der er tale om en faldende tendens.

Flere psykisk overbelastede:

  • I perioden 2012-2014 er der sket en stigning i indekset for psykisk arbejdsmiljø på 4,5 procent, fordelt på et marginalt fald i den private sektor og en stigning i den offentlige sektor på 13,8 procent.
  • Ifølge Arbejdstilsynet er ændringen ikke statistisk signifikant. 
  • Belastningsindekset baseres på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udfører hvert andet år.
  • Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand, men dækker over:
    • Hvor mange, der er udsat for en høj grad af psykosociale påvirkninger (f.eks. følelsesmæssige krav og tidspres), som samtidig oplever en relativt høj grad af stress.
    • Hvor mange, der er udsat for vold og/eller trusler om vold, som samtidig har symptomer på depression.
    • Hvor mange, der er udsat for mobning, som samtidig har symptomer på depression.
  • Belastningen er størst i brancherne hospitaler, undervisning, døgninstitutioner og hjemmepleje. 
  • På brancheniveau er den største forværring i det psykiske arbejdsmiljø sket i daginstitutioner, hvor udviklingen vurderes at være statistisk signifikant.
  • Fra 2010 til 2014 har er der næsten sket en fordobling i antallet af psykiske sygdomme, som anmeldes som erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet.
  • Kun seks procent af de anmeldte sager anerkendes efterfølgende som arbejdsrelaterede af Arbejdsskadestyrelsen.

Færre muskel-skeletoverbelastninger

  • Fra 2012 til 2014 er der sket et fald i indekset for andelen af personer med muskel-skeletoverbelastninger på 11,8 procent.
  • Fra 2010 til 2013 er der sket en stigning på 40 procent i antallet af muskelskeletsygdomme, som er anmeldt som erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Antallet er uændret fra 2013 ti 2014.
  • Kun en mindre andel af de anmeldte muskel-skeletsygdomme anerkendes efterfølgende i Arbejdsskadestyrelsen.

Læs midvejsevalueringen her.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024