Offentligt arbejdsmiljø forværres, mens regeringen skruer ned for kontrol
ARBEJDSMILJØ: Regeringen vil gennemføre markante besparelser på Arbejdstilsynet, men fastholder 2020-mål om bedre arbejdsmiljø. Især i den offentlige sektor går udviklingen den helt forkerte vej. Det bekymrer både oppositionen og Dansk Folkeparti.
![Problemer i det psykiske arbejdsmiljø er svære at kontrollere og stiller derfor store krav til Arbejdstilsynet om forebyggelse og vejledning.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/143904/21497.jpg)
![Søren Elkrog Friis](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4838-soeren-elkrog-friis-2-48.jpg)
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørDet virker fuldstændig uansvarligt, og som om man overhovedet ikke tager problemerne alvorligt.
Lennart Damsboe-Andersen
Arbejdsmiljøordfører (S)
- I sit finanslovsudspil lægger regeringen op til at reducere den midlertidige bevilling til særlige tilsynsindsatser i Arbejdstilsynet med 31 mio. kr. i 2016.
- Den særlige bevilling stammer fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse og skulle have været på 77 mio. kr. i 2016.
- I 2017 afsættes der 8 mio. kr til den særlige tilsynsindsats, men regeringen lægger derudover ikke op til at videreføre bevillingen.
- Derudover vil regeringen spare 50 mio. kr. ud af 94 mio. kr. på en bevilling til arbejdsmiljøindsatser fra 2016-2018.
- Ifølge Arbejdstilsynets direktør vil budgettet være skrumpet med 20 procent i 2017.
- Det betyder, at der skal nedlægges 140 ud af knap 700 stillinger samt findes væsentlige besparelser i driftsudgifterne.
- Den særlige indsats er målrettet ekstra kontrol i nedslidningstruede brancher, en målrettet tilsynsindsats i forhold til psykisk arbejdsmiljø samt gennemførelse af en handlingsplan mod ulykker i bygge- og anlægsbranchen.
Et bredt flertal i Folketinget gav i 2011 håndslag på, at antallet af danskere, som bliver psykisk overbelastede af at gå på arbejde, skal være reduceret med 20 procent i 2020.
Omtrent halvvejs mod målet er der meget, som tyder på, at udviklingen går den stik modsatte vej.
Fra 2012 til 2014 er der sket en stigning i indekset for psykisk arbejdsmiljø på 4,5 procent.
2020-målene
I marts 2011 indgik VK-regeringen en aftale med Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om en ny strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 med følgende målsætning:
- 25 procent færre alvorlige arbejdsulykker
- 20 procent færre psykisk overbelastede
- 20 procent færre med overbelastninger af muskel og skelet – f.eks. af ryggen
Det blev samtidig aftalt, at der i 2014 og 2017 i samarbejde med Arbejdsmiljørådet foretages midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen.
Læs hele aftalen her.
I marts 2015 udsendte Arbejdstilsynet og Forskningscenter for Arbejdsmiljø den første midtvejsevaluering. Den viser:
Mindre fald i alvorlige arbejdsulykker:
- I perioden 2011 til 2012 er antallet af alvorlige arbejdsulykker reduceret med 4 procent.
- En foreløbig prognose tyder på, at faldet fortsætter ind i 2016.
- Ifølge Arbejdstilsynet er det for tidligt at konkludere, om der er tale om en faldende tendens.
Flere psykisk overbelastede:
- I perioden 2012-2014 er der sket en stigning i indekset for psykisk arbejdsmiljø på 4,5 procent, fordelt på et marginalt fald i den private sektor og en stigning i den offentlige sektor på 13,8 procent.
- Ifølge Arbejdstilsynet er ændringen ikke statistisk signifikant.
- Belastningsindekset baseres på en omfattende spørgeskemaundersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udfører hvert andet år.
- Indekset kan ikke opgøre, hvor mange der er overbelastede i klinisk forstand, men dækker over:
- Hvor mange, der er udsat for en høj grad af psykosociale påvirkninger (f.eks. følelsesmæssige krav og tidspres), som samtidig oplever en relativt høj grad af stress.
- Hvor mange, der er udsat for vold og/eller trusler om vold, som samtidig har symptomer på depression.
- Hvor mange, der er udsat for mobning, som samtidig har symptomer på depression.
- Belastningen er størst i brancherne hospitaler, undervisning, døgninstitutioner og hjemmepleje.
- På brancheniveau er den største forværring i det psykiske arbejdsmiljø sket i daginstitutioner, hvor udviklingen vurderes at være statistisk signifikant.
- Fra 2010 til 2014 har er der næsten sket en fordobling i antallet af psykiske sygdomme, som anmeldes som erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet.
- Kun seks procent af de anmeldte sager anerkendes efterfølgende som arbejdsrelaterede af Arbejdsskadestyrelsen.
Færre muskel-skeletoverbelastninger
- Fra 2012 til 2014 er der sket et fald i indekset for andelen af personer med muskel-skeletoverbelastninger på 11,8 procent.
- Fra 2010 til 2013 er der sket en stigning på 40 procent i antallet af muskelskeletsygdomme, som er anmeldt som erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Antallet er uændret fra 2013 ti 2014.
- Kun en mindre andel af de anmeldte muskel-skeletsygdomme anerkendes efterfølgende i Arbejdsskadestyrelsen.
Læs midvejsevalueringen her.