PFA får ny direktør for Erhverv
Jesper Steensen tiltræder 15. august som ny direktør for Erhverv i PFA Pension. Han forlader dermed sin nuværende stilling som salgsdirektør i SEB Pension.
![Camilla Kamstrup](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4825-camilla-kamstrup-2-48.jpg)
Camilla Kamstrup
RedaktionsassistentPFA Pension får fra 15. august en ny mand i front for pensionsselskabets erhvervsafdeling.
44-årige Jesper Steensen er nemlig ansat som ny direktør for Erhverv og får ifølge PFA nu ansvaret for salg og kontakt til selskabets virksomheds- og organisationskunder.
Han forlader i samme ombæring sit nuværende job hos SEB Pension, hvor han har været ansat siden 2007. Siden 2013 har han varetaget stillingen som salgsdirektør.