Praktiksøgende elever lider ukendt skæbne
PRAKTIK: Selv om størstedelen af de praktikpladssøgende elever forlader praktik-køen inden for tre måneder, er der stor uvished om, hvor mange af dem ender. Stort problem, lyder det fra erhvervsskolerne og eleverne.
![Godt 80 procent af de praktikpladssøgende eud-elever forlader praktik-køen efter tre måneder. Men Undervisningsministeriet ved ikke, hvad der sker med mere end halvdelen af dem.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/137179/11295.jpg)
![Per Bang Thomsen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4692-per-bang-thomsen-2-48.jpg)
Per Bang Thomsen
JournalistDet kommer bag på mig, at vores manglende viden om de praktikpladssøgende er så omfattende. Hvis vi skal have en fornuftig og nuanceret praktikplads-debat, bliver vi nødt til at være skarpere på, hvem der står i køen, og hvor de bevæger sig hen.
Lars Kunov
Direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne
Hvad sker der egentlig med de tusindvis af elever på erhvervsuddannelserne, som er på jagt efter en praktikplads i en virksomhed?
Det er et spørgsmål, Undervisningsministeriet ikke kan give noget entydigt svar på.
Ifølge et nyt paragraf 20-svar fra undervisningsminister Christine Antorini (S) er der stor forskel på, hvor lang tid eleverne befinder sig i praktikpladskøen - og hvor de efterfølgende ender.