Privatisering af jobindsats var dyr og dårlig

Af Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

Det var ren ideologi, der drev VK-regeringen til at gennemtvinge en privatisering af beskæftigelsesindsatsen - og det kostede de ledige dyrt. Det står klart, efter Rigsrevisionen har evalueret den indsats, jobcentre og såkaldte private aktører har udført de senere år.

En indsats, som af de fleste er kendt for "pipfuglekurser" og "spaghettitårns-byggeri", og som mest af alt bygger på en nedladende og uværdig behandling af arbejdsløse.

Heldigvis har de fleste - også de ansvarlige - politikere i dag vendt sig væk fra den ensidige aktiveringstankegang, der lå til grund for beskæftigelsespolitikken i 00'erne.

Samfundet har brugt millioner af kroner på at betale de private aktører for de ca. 40.000 ledige, der årligt blev henvist.

Torben Poulsen
Leder af Dansk Metals a-kasse

Dyr fornøjelse
VK-regeringens eksperiment med at lade private aktører stå for beskæftigelsesindsatsen har nemlig været et dyrt bekendtskab for både de arbejdsløse og for skatteborgerne.

De ledige kom i gennemsnit 10 dage langsommere i arbejde, når det var private aktører, der stod for indsatsen. Det har kostet hver ledig ca. 11.200 kr. i tabt lønindkomst. Og samfundet har brugt millioner af kroner på at betale de private aktører for de ca. 40.000 ledige, der årligt blev henvist til private aktører.

I rigsrevisionen analyse kan man få det indtryk, at også a-kasser er omfattet af undersøgelsen. Det er de imidlertid ikke. "Anden aktør" er i denne forbindelse de aktører, der er godkendt under det såkaldte serviceudbud. Denne liste omfatter en række private konsulentfirmaer. Jeg har ikke kendskab til, at nogen faglige a-kasser har været en del af serviceudbuddet.

Vi har nu fået faktiske tal på, hvad de private aktørers indsats har kostet de ledige og skatteborgerne. Der er siden taget en række initiativer, der har begrænset anvendelsen, men det også vigtigt at tage med, hvad vi fremadrettet kan lære af eksperimentet.

Jobindsats med kvalitet
De private aktører har kun i meget begrænset omfang kontakt med virksomhederne, og de har et ringe kendskab til de lediges uddannelser og arbejdsområder. Det er helt afgørende faktorer, hvis de ledige skal have en jobindsats med kvalitet. Man skal kende jobåbningerne, og man skal have kendskab til de lediges faglige kompetencer. Det er ikke ligegyldigt, om den arbejdsløse er ufaglært eller industritekniker.

Kvalificeret jobformidling og jobrådgivning kræver, man har "hands-on" i forhold til virksomhederne og de arbejdsløse. Det er derfor, vi i Dansk Metal mener, at vi som faglig a-kasse kan bidrage positivt til at løfte kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen. Vi har i år formidlet ca. 1.500 af vores ledige medlemmer i job.

Vi stiller gerne vores kompetencer til rådighed i en ny arbejdsmarkedspolitik. Ikke som privat aktør i konkurrence med jobcentrene, men som anden aktør og samarbejdspartner, hvor de kompetencer, vi har som jobformidlere og jobrådgivere, udnyttes til gavn for Metals medlemmer, virksomhederne og skatteborgerne.