Regeringen giver fagbevægelsen en kurv
Jørgen Skadhede
JournalistDer kommer ikke en nærmere afklaring af rammerne for trepartsforhandlingerne, før de nye overenskomster er forhandlet på plads først på foråret.Der bliver ikke noget møde og ingen indkaldelse til trepartsforhandlinger før overenskomstforhandlingernes afslutning. Det ville være forkert.
Bjarne Corydon (S)
Finansminister
Sådan lyder den klare besked fra Thorning-regeringen til fagbevægelsen. Dermed må fagbevægelsen indlede overenskomstforhandlingerne uden nogen garantier fra regeringen om, hvad der er i spil til trepartsforhandlingerne, og hvad der ikke er.
Det har ellers været et klart ønske fra fagbevægelsen, som den seneste uge har advaret om, at overenskomstforhandlingerne kan gå i hårdknude og ende med storkonflikt, hvis der ikke kommer et kommissorium for trepartsforhandlingerne inden jul.
Klar afvisning fra regeringen
Men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) har givet fagbevægelsen en kurv og imødekommer i stedet Dansk Arbejdsgiverforenings ønske om at vente med nogen form for trepartsdrøftelser, til overenskomsterne er på plads.