Regeringen udskyder plan for udflytning af statslige arbejdspladser

UDFLYTNING: Der bliver alligevel ikke præsenteret en samlet plan for udflytning af statslige arbejdspladser i december. I stedet sigter regeringen nu efter januar. Mange embedsmænd vil dog få besked inden jul.

Augustenborg Slot i Sønderborg fik en nøglerolle i regeringens første forsøg på at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden. Nu er den sønderjyske kommune en blandt flere, som bejler til Energistyrelsen.
Augustenborg Slot i Sønderborg fik en nøglerolle i regeringens første forsøg på at udflytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden. Nu er den sønderjyske kommune en blandt flere, som bejler til Energistyrelsen.Foto: /ritzau/Peter Hove Olesen
Morten Øyen

Statslige ansatte i hovedstaden må væbne sig med mere tålmodighed. For den næste etape af udflytningen af flere tusinde statslige arbejdspladser bliver alligevel ikke præsenteret i december, som det ellers var planlagt.

Fakta

Det står der om udflytning i regeringsgrundlaget

Udflytning af statslige arbejdspladser

De statslige institutioner er sat i verden for at løse opgaver til gavn for borgere og virksomheder i hele Danmark. Statens arbejdspladser skal derfor også være fordelt i hele landet. Og selv om statslige arbejdspladser ikke i sig selv er tilstrækkelige til at skabe vækst og udvikling, vil en decentral placering være med til at skabe mere aktivitet i det pågældende område.

Pr. 1. oktober 2016 er der flyttet 1.126 af de besluttede knap 3.900 arbejdspladser. Langt størstedelen af de udflyttede institutioner skal være udflyttet inden udgangen af 2017.

Regeringen vil ved udvidelse af eksisterende eller ved oprettelse af nye statslige institutioner som udgangspunkt placere disse uden for hovedstadsområdet, medmindre særlige grunde taler imod. Regeringen vil i 2018 fremlægge forslag til yderligere udflytning af statslige arbejdspladser – baseret på erfaringerne med de allerede besluttede udflytninger.

Det oplyser innovationsminister Sophie Løhde, der står i spidsen for arbejdet med udflytningerne, onsdag aften.

”Vi har sigtet efter, at planen skulle præsenteres i december, men vi må konstatere, at der stadig udestår det sidste arbejde med udspillet. Derfor bliver det nu januar, at vi sætter navne på de statslige arbejdspladser, der skal flytte ind i landet som led i 2. runde af flytninger,” siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Skal ikke hastes igennem
Ifølge Altingets oplysninger er selve planen for udflytningerne klar, men det politiske ”go” mangler.

For mig er det derfor vigtigere, at vi får en ordentlig proces, end at vi haster ting igennem kort før jul.

Sophie Løhde (V)
Innovationsminister

Det er dog den knappe tid i december, som innovationsministeren begrunder udskydelsen med.

”Vi skylder naturligvis alle medarbejdere, der måtte blive berørt af næste flytterunde at være godt forberedt, så det kan blive en så god proces som muligt. For mig er det derfor vigtigere, at vi får en ordentlig proces, end at vi haster ting igennem kort før jul. Det er mest ordentligt over for medarbejderne og deres familier,” siger Løhde videre.

Kommuner bejler
På samme måde som embedsmændene i København venter spændt på, om arbejdspladsen flyttes, så ventes der også i spænding i mange kommuner.

Som Altinget tidligere har skrevet har en lang række kommuner sendt breve til regeringen, hvor der bejles efter statslige embedsmænd.

En aktindsigt fra Altinget viser, at nogle har været meget specifikke i deres ønsker, og blandt andet Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen er i høj kurs hos kommunerne.

Intern orientering begynder nu
Selvom regeringen først nu vil løfte sløret for hele planen med udflytninger til januar, så vil mange embedsmænd alligevel få et mere klart billede inden jul.

Ifølge Altingets oplysninger vil de første interne orienteringer af, hvad der skal udflyttes nemlig starte torsdag.

I 2015 præsenterede regeringen en plan for udflytningen af 3.900 statslige arbejdspladser. Flere end 2.500 af arbejdspladserne er blevet flyttet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024