S-borgmestre vil gå længere end regeringen for at fravælge virksomheder i skattely

Hvis den endelige lovtekst ender sådan, så vil det være et rent slag i luften, lyder det fra NGO’en Oxfam Ibis, der initiativtager til brevet til ministeren.

”Det er en ekstrem restriktiv måde at se på det. Og når det er så snævert, risikerer det ikke at få nogen som helst betydning, og det er enormt ærgerligt, for det er området for vigtigt til,” siger Christian Hallum, der er skattespecialist i Oxfam Ibis.

Han peger på, at erhvervsminister Simon Kollerup selv i et svar til Folketinget skriver, at der i hvert fald siden 2015 ikke er en eneste dansk myndighed, som har indgået kontrakt med virksomheder, der operer fra et land på EU’s skattelyliste.

Problemet med regeringens model er ifølge Christian Hallum, at det på den ene side ikke gør det muligt at fravælge virksomheder, som måske nok er etableret i Danmark eller et andet EU-land, men som gennem sin ejerskabsstruktur kan kanalisere penge til skattely.

Cayman øerne, Bermuda og Jersey er ikke på EU's liste

Christian Hallum peger samtidig på, at EU’s skattelyliste ikke medtager de lande og jurisdiktioner, som udgør det største problem, når man taler om skattely.

”Listen rammer forkert og er ikke nogen reel skattelyliste. Den mangler ikke bare famøse skattely som Cayman Øerne, Bermuda og De Britiske Jomfruøer. Men jo også de europæiske lande, som vi ved nogle af de store multinationale selskaber bruger til at føre deres overskud ud af Danmark,” siger han.

Derfor mener Oxfam Ibis og de kritiske borgmestre, at der ikke kun er behov for at have flere lande og jurisdiktioner med på udelukkelseslisten.

Men også at skabe gennemsigtighed i virksomhedernes ejerskabsstruktur, og gøre det er muligt at udelukke virksomheder, hvis ejere er forankret i et skattely.

”Vi er nødt til at have den information, som skal til for at kunne lave en vurdering på et objektivt og ordentligt grundlag. Vi kan ikke som offentlig myndighed tillades os at dømme nogen ude, hvis der ikke er et ordentligt grundlag for det og nogle lovgivningsmæssige rammer, som gør det muligt,” siger Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune.

FOA: Velfærdspenge skal ikke i skattely

I fagbevægelsen omtaler blandt andet hovedorganisationen FH ’aggressiv’ skatteplanlægning og skattely som velfærdstyveri. En opfattelse man deler hos FOA, der er medafsender på brevet til Simon Kollerup om at gå hårdere til værks over for den slags.

”Det er jo bare helt principielt vigtigt at få slået fast og sikret, at når man som offentlig myndighed køber ind for fællesskabets penge, så skal de penge ikke risikerer at forsvinde i skattely. Det er ikke fair, og stritter både til højre og til venstre,” siger Thomas Enghausen, der er næstformand for FOA.

Altinget beskrev sidste år, hvordan flere af de største velfærdskoncerner i Danmark er helt eller delvist ejet af kapitalfonde, der er placeret i skattely.

Det gælder virksomheder som Altiden, Aleris og Olivia Danmark, der tilsammen fakturerede danske kommuner og regioner for et milliardbeløb alene i 2019.

Men også at der var tale om steder som Guernsey og Jersey i Europa, hvor der hverken skal betales selskabsskat eller skat af kapitalgevinster, men som alligevel ikke optræder på EU’s liste over skattely.

Holland går længere

Hos Oxfam Ibis mener man ikke, at der er noget til hinder for, at Danmark kan fastlægge egne om mere vidtgående juridiske krav til, hvad der definerer et skattely, end det, der ligger til grund for EU’s liste.

”Der er flere lande og også medlemsstater i EU, som bruger en liste, hvor de i tillæg til EU’s liste også bruger nogle nationale kriterier. Så man kunne godt supplere EU’s liste med et krav om, at eksempelvis en særlig lav selskabsskat også skal sortlistes,” siger Christian Hallum.

Han peger på, at et land som Holland har valgt at betragte lande med en selskabsskat på under ni procent som problematiske.

På Christiansborg mener SF’s erhvervsordfører Lisbeth Bech-Nielsen, at regeringens skattely-model er decideret håbløs.

”Forslaget er intet værd, når der står, at der skal være tale om selskaber, der er direkte ejet i skattely. Hele idéen med skattely-konstruktioner er jo, at de er ejet gennem flere led for til sidst at ende på eksempelvis Cayman Øerne,” siger hun.

Kunne godt lade sig gøre med hjælpepakker

Regeringen forpligtiger sig med sit lovforslaget til ”at undersøge”, om det også inden for EU-retten er muligt at udelukke virksomheder, som ”ultimativt” er ejet af et selskab eller en person, der opererer fra et land på EU skattelyliste.

Men at det er muligt, burde regeringen ifølge Lisbet Bech-Nielsen allerede nu være helt afklaret med.

Hun peger på, at EU-Kommissionen i sommeren 2020 gjorde det klart, at man i forbindelse med udbetalingen af de mange milliarder kroner store coronahjælpepakker skulle undgå skattely-virksomheder.

Herunder også dem, der er forankret i skattely gennem indirekte ejerskab.

Det har været en total farce.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Erhvervsordfører

Og at det efterfølgende også gennem den dialog, Skatteministeriet har haft med Kommissionen, står klart, at det som udgangspunkt ikke kun gælder for hjælpepakkerne, men også brugen af skattemidler mere generelt.

”Kommissionen har meget tydeligt og i et umisforståeligt sprog gjort det klart, at ifølge EU-lovgivning må man godt tage højde for indirekte ejerskab. Alligevel er Skatteministeriet blevet ved med at vende tilbage med, at det tror de ikke kan lade sig gøre. Det har været en total farce,” siger hun.

V: Fin ide, men Danmark skal ikke gå solo

Hos Venstre støtter erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen også op om at udelukke virksomheder i skattelylande fra at deltage i offentlige udbud. Men det skal kun skrives ind i udbudsloven, hvis det ikke allerede er muligt.

”Det er problematisk, hvis der laves udbud, hvor pengene ender med at blive kørt uden om statskassen, hvad end det er herhjemme eller i et andet ordentligt samfund. Så at man strammer i forhold til skattely, er helt fair, hvis man da ikke allerede har den mulighed,” siger Torsten Schack Pedersen.

Han mener dog ikke, at Danmark skal fravige EU’s skattelyliste.

”Det er fornuftigt at bruge EU’s liste, og at vi ikke begynder at opfinde vores egne definitioner. Den liste har vist sig at være ret effektivt, fordi alene truslen om at komme på den har fået en del lande til at ændre både opførsel og lovgivning til det bedre,” siger Torsten Schack Pedersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervsminister Simon Kollerup (S).