Sexisme-dokumentar afslører en rådden kultur i Danmark

Selvfølgelig har hun ret i, at der er mange dygtige mænd. Det er slet ikke dét, der er pointen. Hvis man var i tvivl om, hvorvidt sexisme mod kvinder også udøves af kvinder, så får man da bekræftet det der.

Sangeren Annika Aakjær taler om, at ét myggestik kan man leve med, men "tusind myggestik bliver man sindssyg af". Sådan er sexisme. Alle de mange små og store oplevelser med nedværdigende behandling bliver en større og større byrde, man som kvinde bærer med sig gennem livet.

Og har man oplevet, at chefen svigter dig og går til krænkeren i stedet for at beskytte dig, så vil man nok være tilbøjelig til at bide det i sig og holde kæft, næste gang, det sker. En sådan oplevelse fortæller den 21-årige studentermedhjælper Anna Kildetoft om i dokumentaren.

Danskerne er de mest indædte sexister i Norden.

Rikke Viemose

"Jeg står med en følelse af, at jeg står helt alene over for en person, en artist, som har enorm meget magt", fortæller hun og konkluderer: "shit, jeg skulle ikke have sagt noget som helst".

Det er præcis sådan, sexismen internaliseres. Vi lærer, at der ikke kommer noget godt ud af at pege på diskrimination og overgreb. Det er sådan, rigtig mange bliver sexister.

Det her handler ikke om et eller flere brodne kar. Det er hele kulturen, der er rådden. Og faktisk er det ikke bare kulturen i musikbranchen.

"Something is rotten in the state of Denmark," som Shakespeare skrev. For vi har jo set det mange gange før og mange andre steder i samfundet. Tænk bare på DR's pigekor eller på TV 2.

Danskerne er de mest indædte sexister i Norden. Vi insisterer på at lukke øjnene for diskriminationen. Men man skal kunne se problemet for at gøre noget ved det.

"Noget af det, der er mest bemærkelsesværdigt ved danskere, er, at vi er mere sexistiske end vores nordiske nabolande, og vi har sværere ved at spotte, hvad der er diskrimination," fortæller ligestillingsforsker Lea Skewes i Woman.

Der har været fokus på festivalernes sexistiske line-up i flere år, uden at der er sket synderligt meget.

For ti år siden blev Roskilde Festival hængt ud for sin manglende ligestilling i et tweet af musikeren Peeches. Siden begyndte man at gøre diskriminationen synlig ved at tælle, og år efter år har det set sort ud.

I 2016 var der således kun små syv procent kvindelige kunstnere på både Northside og Smukfest. Det er én ud af 16. I år er de fleste ikke kommet meget videre.

Nogle af de eneste, der har taget kritikken alvorligt, er arrangørerne bag Roskilde Festivalen. I år skiller den sig ud som det store lysende og positive eksempel på, at gatekeeperne hurtigt kan ændre tingene, hvis de vil. Roskilde Festivals program er i år 50/50, og der er, så vidt jeg ved, ingen, der har klaget over, at mændene ikke får plads.