Sexisme-dokumentar afslører en rådden kultur i Danmark
DR's dokumentar om sexisme i musikbranchen viser mindst én mand, der bruger sin position til at komme i seng med de fleste. Men den viser også, at han kan slippe afsted med det, fordi mange lader det ske, skriver Rikke Viemose.
Rikke Viemose
Journalist, forfatter, kommunikationsrådgiver"Vis mig nu dine patter. Vi fortsætter ikke, før jeg har set dine patter."
Kat Stephie var midt i en studieoptagelse, da hun fik denne besked. Det var ikke ment for sjov. Og det var ikke sjovt. Siden følte hun sig presset til at optræde nøgen i en musikvideo, og oplevelserne fik hende i 2013 til at opgive karrieren i showbizz.
Hendes oplevelser er slet ikke unikke. Magtmisbruget i musikbranchen er omfattende og findes på mange niveauer, fremgik det af den nye DR dokumentar, der blev offentliggjort forleden.
Selvom jeg ikke var overrasket, blev jeg meget berørt af den. Jeg fik først og fremmest ondt i maven over at høre, hvor udbredt ansvarsfralæggelsen er. Både når det handler om direkte seksuelle grænseoverskridelser, men også når det kommer til, hvordan kvindelige artister generelt bliver behandlet som mindre værd end mænd.
Det her handler ikke om et eller flere brodne kar. Det er hele kulturen, der er rådden.
Rikke Viemose
Vi har sikkert alle hørt om Martin Brygmann nu.
Om hvordan han angiveligt har misbrugt sin position til seksuelle tilnærmelser og forhold til endda meget unge piger. Om hvordan han krøb ind under dynen til Signe Svendsen og tog hende på brysterne, mens hun sov.
Det er ubehageligt at høre om, og det er så forkert, det han har gjort.
Men som dokumentaren også viser, så er han langt fra den eneste, der har været grænseoverskridende.
Det overrasker mig ikke, for den slags mænd findes overalt, og jeg tror, de fleste kvinder har mødt dem på en eller anden måde.
Dét, der er det mest interessante her, er, hvordan den opførsel kan blive normen? Hvorfor andre lader det ske, og hvordan man er kommet dertil, at cheferne holder hånden over krænkerne, mens det er ofrene, der bliver straffet ved at miste deres jobs eller selv se sig nødsaget til at forlade branchen?
Hvordan kan en hel branche internalisere så megen sexisme og selv i dag – syv år efter den første metoo-bølge – fralægge sig ansvaret for det?
Ingen af de største pladeselskaber har villet stillet op til interview i dokumentaren. Og bestyrelseslederen i Dansk Live, spillestedernes forperson, som trods alt stillede op, sidder bare og hælder vand ud af ørerne og taler om, at "der sidder mange dygtige mænd" i branchen, og at vi skal passe på, at vi ikke "trækker tingene for hårdt op".
Selvfølgelig har hun ret i, at der er mange dygtige mænd. Det er slet ikke dét, der er pointen. Hvis man var i tvivl om, hvorvidt sexisme mod kvinder også udøves af kvinder, så får man da bekræftet det der.
Sangeren Annika Aakjær taler om, at ét myggestik kan man leve med, men "tusind myggestik bliver man sindssyg af". Sådan er sexisme. Alle de mange små og store oplevelser med nedværdigende behandling bliver en større og større byrde, man som kvinde bærer med sig gennem livet.
Og har man oplevet, at chefen svigter dig og går til krænkeren i stedet for at beskytte dig, så vil man nok være tilbøjelig til at bide det i sig og holde kæft, næste gang, det sker. En sådan oplevelse fortæller den 21-årige studentermedhjælper Anna Kildetoft om i dokumentaren.
Danskerne er de mest indædte sexister i Norden.
Rikke Viemose
"Jeg står med en følelse af, at jeg står helt alene over for en person, en artist, som har enorm meget magt", fortæller hun og konkluderer: "shit, jeg skulle ikke have sagt noget som helst".
Det er præcis sådan, sexismen internaliseres. Vi lærer, at der ikke kommer noget godt ud af at pege på diskrimination og overgreb. Det er sådan, rigtig mange bliver sexister.
Det her handler ikke om et eller flere brodne kar. Det er hele kulturen, der er rådden. Og faktisk er det ikke bare kulturen i musikbranchen.
"Something is rotten in the state of Denmark," som Shakespeare skrev. For vi har jo set det mange gange før og mange andre steder i samfundet. Tænk bare på DR's pigekor eller på TV 2.
Danskerne er de mest indædte sexister i Norden. Vi insisterer på at lukke øjnene for diskriminationen. Men man skal kunne se problemet for at gøre noget ved det.
"Noget af det, der er mest bemærkelsesværdigt ved danskere, er, at vi er mere sexistiske end vores nordiske nabolande, og vi har sværere ved at spotte, hvad der er diskrimination," fortæller ligestillingsforsker Lea Skewes i Woman.
Der har været fokus på festivalernes sexistiske line-up i flere år, uden at der er sket synderligt meget.
For ti år siden blev Roskilde Festival hængt ud for sin manglende ligestilling i et tweet af musikeren Peeches. Siden begyndte man at gøre diskriminationen synlig ved at tælle, og år efter år har det set sort ud.
I 2016 var der således kun små syv procent kvindelige kunstnere på både Northside og Smukfest. Det er én ud af 16. I år er de fleste ikke kommet meget videre.
Nogle af de eneste, der har taget kritikken alvorligt, er arrangørerne bag Roskilde Festivalen. I år skiller den sig ud som det store lysende og positive eksempel på, at gatekeeperne hurtigt kan ændre tingene, hvis de vil. Roskilde Festivals program er i år 50/50, og der er, så vidt jeg ved, ingen, der har klaget over, at mændene ikke får plads.