Slagsmål om erstatninger for arbejdsskader

Det er absurd, at politikerne har haft den tanke, at de kan opfylde deres løfte til arbejdsgiverne ved at hente pengene hos de skadelidte. De har i forvejen lidt et større tab med reformen af fleksjob.

Karsten Høj
Advokat med speciale i erstatningsret

En sideeffekt ved reformen af fleksjob er nemlig, at arbejdsgiverne står tilbage med en ekstra regning på 175 mio. kr. om året til forsikringsselskabernes erstatninger til folk med arbejdsskader. Og den regning risikerer at havne hos de skadelidte.

De øgede udgifter til erstatninger skyldes, at reformen nedsætter lønnen væsentligt for en del fleksjobbere. Dermed får nye fleksjobbere et større indtægtstab efter en arbejdsskade, end folk gjorde efter de gamle regler. Et større indtægtstab betyder, at erstatningerne for tabt erhvervsevne stiger.

Den udgift havner hos de private og offentlige arbejdsgivere gennem større præmier til forsikringsselskaberne. Men da regeringen, V, K og LA indgik forlig om reformen af fleksjob i sommeren 2012 aftalte de, at arbejdsgiverne skulle kompenseres fuldt ud for deres merudgifter til erstatninger.