Striden om aftaleretten fortsætter på erhvervsskolerne
Per Bang Thomsen
JournalistHvis man skal levere en ordentlig kvalitet i undervisning, skal man både have et ordentligt videns- og uddannelsesniveau, og man skal have tilstrækkelig tid til at forberede undervisningen. Og det skal vi have en sikring for, at vi har aftaleret på. Enten centralt eller lokalt.
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
Det kan godt være, at gymnasielærerne for nyligt har sagt god for at skrotte aftaleretten og overlade timestyringen til rektorerne. Men på erhvervsskolerne vil lærerne holde fast i den overenskomstbestemte aftaleret, selvom regeringen ønsker den afskaffet.
Det fastslår Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet og repræsentant for lærerne på erhvervsskolerne. Hun skal i dag, tirsdag, mødes med repræsentanter fra Moderniseringsstyrelsen for at forhandle en arbejdstidsaftale for erhvervsskolelærerne på plads.
“Vi er ikke låst på, hvordan en arbejdstidsaftale skal se ud. Så længe den kan sikre kvaliteten i undervisningen og et ordentligt arbejdsmiljø ude på institutionerne, er vi villige til at diskutere, hvordan det kan lade sig gøre.”
Men selve aftaleretten vil I ikke gå væk fra?
“Nej, det er ikke vores plan.”