Velfærdsoverblik: Det gode børneliv, ældretopmøde og samråd om supersygehuse
I denne uge lanceres en ny undersøgelse om det gode børneliv, sundhedsminister Magnus Heunicke skal i samråd om de nye supersygehuse, og så skal fremtidens ældrepleje diskuteres på Ældretopmødet. Få ugens velfærdspolitiske overblik her.
![Sundhedsminister Magnus Heunicke skal på et samråd torsdag forklare, hvordan han vil sikre, at der er sengepladser nok på supersygehusene. Og samme dag byder social- og ældreminister Astrid Krag velkommen til dette års ældretopmøde i Odense.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/247701/85322.jpg)
![Mads Mose Vikkelsø](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5335-mads-vikkelsoe-2-48.jpg)
Mads Mose Vikkelsø
Journalist og researcherVelkommen til ugens velfærdsoverblik, der er spækket med forskellige interessante arrangementer.
Ugen byder blandet andet på ældretopmøde i Odense og lanceringen af en stor undersøgelse om det gode børneliv.
Derudover skal både beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om henholdsvis arbejdsulykker, fremtidens lønvilkår for fyrede kommunale ledere og antallet af sengepladser på de nye supersygehuse.