Venstre vil spare tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen uden at forklare hvordan

I vil erstatte de kommunale jobcentre med en anden offentlig myndighed. Hvilken?

"Det har vi ikke lagt os fast på endnu. Det kan i princippet godt være kommunerne fortsat. Det afgørende er, at vi lykkes med at lave en reform af indsatsen, der bringer mennesker i job og sætter indsatsen mere fri. Det er målet."

Det lyder som om, det i højere grad er lovgivningen, som skal ændres for at lykkes og ikke strukturen?

"Lovgivningen skal også ændres. Det kræver, at man nytænker og det bærende princip er det frie valg til dem, der kan og vil selv, men også at dem, der har brug for støtte kan få det. Det kan være af en privat aktør, en kommune eller en civilsamfundsorganisation."

Hvordan skal lovgivningen ændres for at afskaffe bureaukratiet og realisere de tre milliarder, hvis I samtidig skal sikre jeres andet princip om, at ledige skal stå til rådighed?

"Det skal vi jo finde ud af, når vi forhåbentlig har vundet det kommende folketingsvalg og får sat os ned i ministeriet og indkaldt alle gode parter. Så skal vi finde ud af, hvordan vi skal lave den her model ud fra det bærende princip om frit valg, og frihed under ansvar."   

I skriver, at ikke alle indsatser virker lige godt og henviser til en rapport fra Økonomiministeriet fra 2018. Den slår også fast, at fx rådighedssamtaler har god effekt. Jeres udspil lægger op til at rydde ud i samtalerne. Hvordan hænger det sammen? 

"Jeg mener, at rækkefølgen bør være, at nu har vi lagt nogle principper frem, som skal være bærende for en helt ny reform af beskæftigelsesindsatsen. Så kommer vi til, hvilke værktøjer, vi så skal bruge. Der kan jo også opstå nye værktøjer i det samspil, vi gerne vil have med arbejdsmarkedets parter, KL og civilsamfundet, som også skal med i puljen. Der er samtaler en del af det, men det handler også om det rigtige indhold i samtalerne."

I ønsker frit valg mellem at få hjælp af enten det offentlige og private til at komme i job. En stor del af kommunernes arbejde er også at udbetale ydelser og sikre, at folk står til rådighed. Skal private virksomheder have mulighed for at udbetale ydelser og sanktionere dem, der ikke står til rådighed? 

"Som udgangspunkt vil det være en offentlig opgave at udbetale ydelser, men vi har ikke lagt os fast på, hvor myndighedsansvar skal placeres for den opgave. Vi siger ærligt, at en ny model skal følge seks principper, og så vil vi tage en åben diskussion om værktøjerne efter et valg. Vores løfte er, at vi finder tre milliarder ved at gøre det mere effektivt og få ledige hurtigere i arbejde.”

Regeringen har fornylig gjort det muligt for a-kasserne at overtage indsatsen for dagpengemodtagerne de første tre måneder og har sparet på vejledning og opkvalificering for at finde en milliard på området. Hvordan adskiller jeres principper sig fra deres? 

"Ja, men er det et reelt frit valg? Jeg har endnu ikke set regeringen formulere et bærende princip om frit valg blandt alle aktører i den aftale, den lavede før sommerferien." 

Under sidste valgkamp kritiserede I Socialdemokratiet for at være for ukonkrete om Arne-pensionen og ikke svare på, hvem der kunne få og ikke kunne få den efter et valg. Hvordan hænger det sammen med, at I ikke kan forklare, hvordan I vil spare 3 milliarder på indsatsen til de ledige?

"Vi er ambitiøse i forhold til at lægge nogle principper frem og siger åbent og ærligt, at vi ønsker at nedlægge jobcentrene. Vi ønsker at starte forfra. Men vi nødt til at sidde i Beskæftigelsesministeriet for at få formuleret den endelige model. Vi vil gentænke indsatsen med udgangspunkt i principperne, men vi kommer ikke til at fremlægge en præcis model. Vi er i opposition og har brug for at sidde i regeringskontorerne for at kunne formulere det."