Arktis kan være et cirkulært forbillede og brødføde en voksende befolkning

Grønlands eksport står kun på ét ben – fiskeindustrien står for langt over 90 procent af al eksporten ud af landet. Torsk, hellefisk, makrel, krabbe og rejer er med til at sikre statskassen sammen med bloktilskuddet fra Danmark.

Det er dog stadig den offentlige sektor, der er langt den største med flere end 12.000 beskæftigede i 2022 overfor 4.400 i fiskeri, fangst og landbrug.

En voksende offentlig sektor og afhængighed af globale fødevarepriser kan have katastrofale konsekvenser for Grønland – men der er også en mulighed i de mange århundredes erfaringer i fiskeriet.

De største selskaber er offentligt ejet, og det er de offentlige, der sætter kvoterne i fiskeriet, så hvis Grønland vil omstille sig og ruste økonomien, kan det lade sig gøre.

I det nordvestlige Island ligger den lille by Ísafjörður, som i århundreder har været tæt tilknyttet havet og dets ressourcer. I oktober sidste år blev virksomheden Kerecis, der kommer fra byen, solgt for 1,3 milliarder dollars til danske Coloplast.

Hvordan lykkes det en kun 14 år gammel virksomhed i en by mere nordligt beliggende end Nuuk og med kun 2.600 indbyggere at skabe en milliardsucces?

I hele Arktis er fiskeriet i rivende udvikling.

Mads Qvist Frederiksen

Den islandske entreprenør Thor Sigfusson har grundlagt Iceland Ocean Cluster, som fokuserer på at bruge mest muligt af det, som bliver fanget i havet. Da havklyngen blev oprettet, brugte man på Island kun 60 procent af torsken, og resten blev til foder eller mel, hvorimod man i dag bruger over 95 procent af fisken til at skabe højværdiprodukter.

Kerecis udnytter den store torskefangst på Island ved at tage torskeskindet og lave det om til sårpleje-midler. Torskeskindet minder om den menneskelige hud og er derfor en bedre måde at behandle for eksempel brandsår på. I dag er kiloprisen på Kerecis torskeskind højere end på nogen torskefilet. Og det var et produkt, man i gamle dage bare smed ud.

I det arktiske Norge havde familievirksomheden Stella Polaris i mange år fanget rejer langs den norske kyst. Rejerne blev pillet, skallerne kværnet til mel og kødet solgt.

Forskningen viste dog, at et stof i rejeskallerne kan være med til at have en positiv effekt på blodtrykket og styrker hjertet. Derfor producerer den gamle rejevirksomhed nu både deres klassiske rejer, men også hjertesupplement lavet på restprodukterne.