Asiater strømmer til Grønland

VÆKST: Antallet af asiater i Grønland er steget med 250 procent over de sidste ti år og udgør nu mere end halvdelen af udlændingene. Især tre nationaliteter går forrest i den asiatiske tilstrømning.

Asiaterne i Grønland arbejder blandt andet i fiskeindustrien.
Asiaterne i Grønland arbejder blandt andet i fiskeindustrien.Foto: Royal Greenland
Andreas Krog

Antallet af personer med asiatisk oprindelse bosiddende i Grønland er skudt i vejret de sidste ti år fra 160 personer i 2009 til 559 personer ved indgangen til 2019. En vækst på 399 personer i faktiske tal, svarende til 249 procent. Asiaterne udgør i dag 50,3 procent af udlændingene i Grønland. Antallet af udenlandske statsborgere er nemlig de seneste ti år vokset med godt 64 procent fra 676 personer i 2009 til 1.112 i 2019. Det viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Største udenlandske befolkningsgruppe
Særligt tre nationaliteter har oplevet en voldsom vækst. Det er kinesere, filippinere og thailændere. Således er antallet af kinesere i Grønland vokset med 933 procent fra 6 personer i 2009 til 62 i 2019 – 20 år efter, at den første kineser flyttede til Grønland.

Antallet af filippinere steg fra 33 i 2009 til 290 i 2019. En vækst på 779 procent, hvilket har betydet, at filippinere i dag er den største udenlandske befolkningsgruppe i Grønland. En position, som filippinerne har overtaget fra thailænderne, der er henvist til andenpladsen med islændinge som den tredjestørste udenlandske befolkningsgruppe.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024