Ekspert: Fuldstændig ligegyldigt hvem, der taler først
Det er en ligegyldig formalitet, at Grønland fremover taler før Danmark ved ministermøderne i Arktisk Råd, fastslår en af Danmarks førende eksperter i statsret. Statsminister Mette Frederiksen pointerer, at Grundloven sætter sin begræsning for hvor meget udenrigspolitisk albuerum Grønland og Færøerne kan få.
![Den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen (t.v.), den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) (i midten) og det grønlandske landsstyremedlem for udenrigsanliggender Pele Broberg (t.h.) ved Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik i maj i år.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/245511/82679.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørPå sidste uges rigsmøde blev den danske statsminister Mette Frederiksen (S), den færøske lagmand Bárður á Steig Nielsen og den grønlandske landsstyreformand Múte B. Egede enige om, at Grønland og Færøerne skal have en mere fremtrædende rolle i Arktisk Råd.
Det indebærer blandt andet, at Grønland skal tale først, når kongeriget ved Arktisk Råds næste ministermøde i Rusland om to år får sine seks minutters taletid. I dag taler Danmark først.
Fører ordet
Ændringen er en fælles beslutning, som vækker stor begejstring i den grønlandske lejr.