Exit for flere arktiske ordførere

FARVEL: Sidste uges folketingsvalg betød et ufrivilligt farvel til flere ordførere for Grønland og Færøerne.

Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Andreas Krog

Flere af de folketingsmedlemmer, som i de sidste fire år har arbejdet mest intensivt med arktiske spørgsmål og emner, opnåede ikke genvalg, da danskerne, færingerne og grønlænderne i sidste uge var til folketingsvalg.

En af dem var Socialdemokratiets Karin Gaardsted, der var sit partis ordfører for Grønland og Færøerne. Hun arbejdede engageret med området, deltog i mange rejser og konferencer, men overlod ofte pressehåndteringen til partiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup. Især når det omhandlede sager om det storpolitiske spil i Arktis. Læreruddannede Karin Gaardsted fik 5.082 personlige stemmer i Vestjyllands Storkreds, men det var ikke nok til at sikre genvalg. Gaardsted havde siddet i Folketinget siden 2011.

Mistede formand
Dansk Folkepartis ordfører for Færøerne, Henrik Brodersen, blev ramt af partiets enorme tilbagegang og opnåede ikke genvalg i Sjællands Storkreds. Mindre end 1.000 personlige stemmer blev det til. Ligesom Karin Gaardsted så deltog Brodersen aktivt i det parlamentariske arbejde og var blandt andet med til Arctic Circle-konferencerne i Island hvert år i oktober.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024