Profile
Log ind
WAYF login
Log på med SSOGlemt adgangskode?
Bliv abonnent
Debat

Foreningen Norden: Hvis vi skal bevare rigsfællesskabet, skal vi turde forny det

I denne uge drøftede politikere fra Danmark, Færøerne og Grønland det indbyrdes politiske samarbejde i rigsfællesskabet. Selvom det er vigtigt at udvikle det politiske samarbejde, bygger grundlaget for et velfungerende, fremtidigt samarbejde på et folkeligt fundament, skriver Jonas Roelsgaard.

Rigsfællesskabets styrke er mangfoldigheden og båndene mellem folkene. Det udfordres dog kraftigt af en idéfattig debat, skriver Jonas Roelsgaard.
Rigsfællesskabets styrke er mangfoldigheden og båndene mellem folkene. Det udfordres dog kraftigt af en idéfattig debat, skriver Jonas Roelsgaard.Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hvis det politiske samarbejde i rigsfællesskabet var et hus, ville det knirke og brage, gulvbrædderne ville risikere at give efter og fundamentet slå revner. Ejeren af dette hus ville gøre klogt i at sove i haven.

Men heldigvis er rigsfællesskabet mere end bare en politisk konstruktion. Selve kernen for samarbejdet er i høj grad et kulturelt og historisk fællesskab, som henter sin nutidige relevans i den fælles historie og de kulturelle og sociale bånd, der er mellem folkene i de tre lande.

Rigsfællesskabets styrke er mangfoldigheden og båndene mellem folkene. Det udfordres dog kraftigt af en idéfattig debat, manglende fornyelse, begrænset indbyrdes kendskab, fordomme og manglen på fælles symboler og et fælles borgerskabsideal.

Læs også

For at bevare fællesskabet mener vi i Foreningen Norden derfor, at vi skal turde forny det. Det kan vi blandt andet gøre ved at arbejde for større indbyrdes kendskab, indførelsen af et borgerskabsideal og flere fælles symboler.

Fordomme skal mødes med oplysning

Uvidenhed fører til ligegyldighed eller fordomme, hvilket helt åbenlyst er tilfældet i Danmark, hvor der knytter sig en del ret grelle fordomme til især Grønland, mens Færøerne knyttes til mindre flatterende historier som grindedrab og abortmodstand. Begge lande byder ellers på så mange positive historier, der er værd at trække frem.

Større kendskab, især til de moderne samfund, er første skridt på vejen mod mere ligeværd. Derfor skal vi aktivt bekæmpe fordomme og uvidenhed med oplysning. Her kommer både skolerne, medierne og kulturlivet ind i billedet.

Vi skal aktivt bekæmpe fordomme og uvidenhed med oplysning.

Jonas Roelsgaard
Næstformand, Foreningen Norden

Med mere undervisning i skolerne, flere finansieringsmuligheder til rejser mellem landene for civilsamfundet, bedre og mere nuanceret dækning i medierne og flere kulturelle indslag som film, dokumentarer og teaterstykker, kan der skabes større kendskab og mere ligeværd mellem befolkningerne.

Borgerskabsideal

Kan man indgå i et nyttigt og meningsfuldt fællesskab med nogen, selvom man ikke ligner dem på en prik?

Vi siger ja. For selvom Danmark, Færøerne og Grønland ganske åbenlyst er forskellige, når det kommer til natur, kultur og sprog, er der også meget, der binder os sammen.

Mangfoldigheden i rigsfællesskabet er ikke nødvendigvis noget, der adskiller os fra hinanden, men en styrke, der kan bringe os sammen. At sige, at vi ikke kan samarbejde, fordi vi er forskellige, er en falliterklæring. Kan man da kun samarbejde med dem, der ligner en selv?

Læs også

Idéen om nationalstater afgrænset i landområder med ét sprog, ét folk, ét land, udfordrer denne måde at se det på. På den anden side viser samarbejdet mellem landene i Norden og måske især i EU, at lande med vidt forskellige kulturer, sprog og værdier kan samarbejde om meget til gavn for alle.

Derfor skal vi inkorporere idéen om et samlende borgerskabsideal i rigsfællesskabet. Et borgerskabsideal, der siger, at alle mennesker på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark er borgere i et mangfoldigt fællesskab baseret på fælles værdier og institutioner, men samtidigt med respekt for landenes egen beslutningskompetence, kultur, sprog og individuelle styrker.

En vigtig del af idealet er, at alle på én og samme tid skal kunne være både borgere i et større politisk og kulturelt rigsfællesskab og samtidigt være færing, grønlænder, dansker uden at det ene kompromitterer det andet.

Manglende fælles symboler

Hvad symboliserer rigsfællesskabet som politisk institution? Måske Kongehuset eller de tre landes flag stående ved siden af hinanden til statsministerens nytårstaler. Der mangler simpelthen flere fælles symboler, der både kan symbolisere forskelligheden og dét, der binder os sammen.

Mangfoldigheden i rigsfællesskabet er ikke nødvendigvis noget, der adskiller os fra hinanden, men en styrke, der kan bringe os sammen.

Jonas Roelsgaard
Næstformand, Foreningen Norden

Flere ting forener os. Alle tre lande består af mange større og mindre øer, og næsten alle steder er der kort vej til hav eller fjord. Traditionelt er alle tre lande også gamle fiske- og landbrugssamfund.

Samtidigt er noget af det smukke ved rigsfællesskabet som nævnt også mangfoldigheden i kultur, natur, sprog. Tænk bare på de majestætiske isbjerge, tågedeindhyllede grønne fjelde og uendelige sandstrande som rigsfællesskabet består af!

I Foreningen Norden har vi bemærket, at det største samtaleemne i medierne efter rigsmødet var, om der ville komme en løsning på, hvem der bør være arktisk ambassadør.

Selvom det kan være et vigtigt spørgsmål, håber vi, at politikerne også huskede at tale om, hvad vi kan gøre for at styrke det folkelige samarbejde for at styrke sammenholdet mellem landene.

Nok er rigsfællesskabet et gammelt, halvslidt hus, men kan vi blive enig om en fælles renoveringsplan, tror vi i Foreningen Norden på et godt, fremtidigt samarbejde mellem landene. Opskriften er klar: større indbyrdes kendskab, stærke bånd, et nyt borgerskabsideal og fælles symboler.

Vi er forskellige, men har meget til fælles. Lad os dyrke styrken i dét.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Roelsgaard

Næstformand, Foreningen Norden, specialkonsulent, DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
BA i nordisk sprog og statskundskab (Universitetet i Oslo 2016)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024