Debat

Lektor: Arktis er kritisk uforberedt på katastrofer

DEBAT: Grønland er et stykke fra boomet i minedrift. Og heldigvis for det. Der er nemlig endnu intet beredskab til at håndtere eventuelle større ulykker eller katastrofer, skriver ekspert i risikohåndtering i Arktis.

Grønland har langt fra et sikkert nok arbejdsmiljø til at kunne bedrive minedrift, skriver Jacob Taarup-Esbensen.
Grønland har langt fra et sikkert nok arbejdsmiljø til at kunne bedrive minedrift, skriver Jacob Taarup-Esbensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Taarup-Esbensen
Ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole.

Seks skribenter med stærk interesse for minedrift og påvirkningen af Grønlands miljø udtrykker 7. september i Altinget bekymring for konsekvenserne af storskala minedrift.

Men udfordringerne, før et egentligt gennembrud i råstofudvinding kan eksekveres, er langt større end lovgivning og miljø.

I realiteten stoppede al olie- og gasudvinding for eksempel i 2016. Årsag? De sikkerhedsmæssige foranstaltninger blev så dyre, at det ikke kunne betale sig at søge - prospektere - yderligere.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Grønland mangler beredskab
Her i 2020 er kun to miner i drift: en rubinmine i syd med økonomiske og operative vanskeligheder og en anorthosit-mine i Sønderstrømfjorden, der nærmest er en grusgrav med et minimum af produktforædling.

2018-tal fra Grønlands statistik afslører, at mineindustrien udgøres af blot 95 medarbejdere, hvoraf 62 er lokalansatte. Ifølge Fraser Institute ligger landet internationalt i bund i bestræbelserne på at tiltrække investeringer i minedrift.

Farerne er mange, men ikke altid åbenlyse for den enkelte virksomhed, bygd eller kommune.

Jacob Taarup-Esbensen
Ph.d., lektor ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Københavns Professionshøjskole

De seks skribenter skriver korrekt, at minedrift potentielt har store sociale og miljømæssige effekter lokalt og for hele Grønland. Farerne er mange, men ikke altid åbenlyse for den enkelte virksomhed, bygd eller kommune.

Det er nemt at stirre sig blind på forekomsterne og ikke se konteksten, de skal fungere i. Den kan gøre det økonomisk eller sikkerhedsmæssigt uholdbart at drive forretning. Risikomargen er lille, og der er kort mellem fare og konsekvens for de uforberedte.

I et forskningsprojekt finansieret af EU Kommissionen, Horizon 2020, og forankret på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole skal jeg derfor i de kommende år belyse, hvordan virksomheder i Arktis forebygger og håndtere ulykker. Målet er at mindske risiko og ulykker ved eksempelvis minedrift i Grønland.

Truslerne er talrige
En central udfordring er, at der i Grønland specifikt - og i Arktis generelt - mangler beredskab, risikostyring og robuste planer for håndtering af ulykker, så de ikke udvikler sig til katastrofer.

Og risikobilledet er mildest talt dynamisk. Mangel på kvalificeret arbejdskraft, trusler fra isbjørne, kulde, storme, isbjerge, oversvømmelser og klimaforandringer kommer oveni og forstærker alle de traditionelle udfordringer ved minedrift.

Dertil kommer, at Grønland i dag for eksempel kun råder over to specialiserede redningshelikoptere og således må trække på blandet andet Forsvarets Arktisk Kommando.

I 2017 oplevede Karrats Fjord i Vestgrønland en tsunami. Den ramte bygderne Nuugaatsiaq og Illorsuit hårdt med fire døde, ni kvæstede samt omfattende skader. Myndighederne erfarede, at det tager lang tid at nå frem, og at kapaciteten er begrænset.

Når større mineprojekter i fremtiden realiseres, såsom Tanbreez på Killavaat Alannguat i Sydgrønland, er det derfor urealistisk, at de kan søge hjælp hos de grønlandske myndigheder til større hændelser med potentielt hundredvis af medarbejdere.

Læs også

Australien viser vejen
En bæredygtig mineindustri i Grønland kræver således mere end god lovgivning og bedre undersøgelser af sociale og miljømæssige konsekvenser, en såkaldt VVM-redegørelse.

Virksomhederne bør derudover skulle opfylde krav om et tilstrækkeligt robust lokalt beredskab til den første afgørende indsats. Alle erfaringer viser, at det er de beredskabsfaglige kompetencer, resurserne på stedet og medarbejdernes træning, som afgør en ulykkes omfang og udfald.

I lande som Australien med en udbygget mineindustri er selskaberne underlagt en omfangsrig lovgivning, revision og pålæg om offentlig tilgængelig information om deres lokale beredskab.

Disse beredskaber er finansieret af virksomhederne selv med krav om risikostyring, planlægning, udstyr, kompetencer og ledelse. Blandt andet skal centralt beredskabspersonale være fuldtidsansatte, og det nødvendige udstyr skal være tilstrækkeligt til en større ulykke.  

Det er meget at forlange, at Grønland stiller samme krav. Men en begyndelse kunne være at insistere på et lokalt beredskab, som kan fungere effektivt i de første kritiske timer eller dage efter en ulykke.

I det dynamiske arktiske arbejdsmiljø kan det vise sig at være den bedste sikring mod mange af de trusler, som de seks skribenter glimrende beskriver.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024