Mens resten af Norden bliver mere specialiserede, kalder Grønlands sundhedsvæsen på generalister. Det er et problem, siger direktør
Ligesom Danmark kæmper Grønland med at rekruttere sundhedsansatte. Men i Grønland har man brug for en særlig type medarbejdere, der bliver færre af, siger direktør for Grønlands sundhedsvæsen.
![I Grønland er man afhængig af arbejdskraft fra udlandet for at få sundhedssystemet til at løbe rundt. Men mens man i andre nordiske lande bliver mere specialiserede, har Grønland brug for læger og sygeplejersker med en bred viden, siger direktør for sundhedsvæsenet.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/273808/115269.jpg)
![Marie Møller Munksgaard](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5361-marie-moeller-munksgaard-2-48.jpg)
Marie Møller Munksgaard
JournalistLigesom i mange andre lande skriger sundhedsvæsenet i Grønland på arbejdskraft.
Problemerne med rekruttering og fastholdelse er ikke noget nyt. Men lige præcis i Grønland har man én særlig udfordring.
Landet er nemlig afhængigt af arbejdskraft fra lande som Danmark for at få sundhedsvæsenet til at hænge sammen. Men i de seneste år har Nordens sundhedssystemer udviklet sig i en retning, der ikke passer til Grønlands behov.