Regeringen fokuserer på iværksætteri og forskning i Arktis
STRATEGI: Unge, iværksætteri og forskning er hjørnestenene i den arktiske del af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.
Andreas Krog
RedaktørVLAK-regeringen har valgt at fokusere på de blødere initiativer i den del af sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som handler om Arktis.
Således vil regeringen styrke indsatsen for unge mennesker i Arktis. Det skal blandt andet ske ved at afholde en innovationskonkurrence, der skal samle unge iværksættere på tværs af den arktiske region.
Regeringen vil også i samarbejde med Grønland etablere en international arktisk hub for at styrke forskningen i den arktiske region og forskningssamarbejdet i rigsfællesskabet.