Riskær afviser grønlandsk selvstændighed
MÆRKESAGER: Grønlandsk selvstændighed kan ikke komme på tale, hvis det står til finansmanden Klaus Riskær Pedersens nye parti, der også vil genforhandle vilkårene for Thulebasen.
![Klaus Riskær Pedersen ved præsentationen af partiet ved samme navn tirsdag formiddag.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/179580/52100.jpg)
![Andreas Krog](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5060-andreas-krog-2-48.jpg)
Andreas Krog
RedaktørGrønlands befolkning kan godt glemme alt om at blive selvstændige borgere i landet Grønland. I stedet skal Danmark og Grønland knyttes tættere sammen. I hvert fald, hvis det står til det nye parti Klaus Riskær Pedersen, der er opkaldt efter partistifter Klaus Riskær Pedersen.
I oversigten over politiske mærkesager skriver partiet på sin hjemmeside:
"Grønland skal integreres kraftigere i det nationale fællesskab, og uafhængighed kan ikke komme på tale for en befolkning af den begrænsede størrelse, da andre da må forudses at udfylde tomrummet."