Han har rådgivet flere store ministre. Nu efterlyser tidligere departementschef mere faglighed i ministerierne

Slotsholmen har ondt i fagligheden.

Og det svækker grundlaget for de politiske beslutninger, der skal løse de store samfundsproblemer.

Det er konklusionen i en ny rapport om forskningsbaseret myndighedsbetjening fra en komité nedsat af Videnskabernes Selskab.

Blandt medforfatterne er tidligere departementschef Leo Bjørnskov.

“Det her handler ikke om, at det ikke er politikerne, der skal træffe beslutningerne. Det handler om, at politikerne risikerer ikke at træffe beslutninger på et optimalt grundlag,” siger Leo Bjørnskov, der nåede at være departementschef i 15 år, først i Miljøministeriet og senest i Videnskabsministeriet frem til 2005.

Den nye rapport kommer med i alt otte anbefalinger, hvor halvdelen omhandler at sikre det faglige niveau i centraladministrationen.

Anbefalingerne skal ifølge komitéen for myndighedsbetjening bidrage til at løse “de tiltagende problemer” i samarbejdet mellem den videnskabelige verden og det politiske system.

Brug for agronomer og civilingeniører

Konkret foreslår komitéen at sikre, at det faglige beredskab i 'aftagerministerierne' er “tilstrækkeligt til at udnytte den forskningsbaserede rådgivning hensigtsmæssigt”.

Embedsmændene bliver i dag involveret i det politiske spil på et meget tidligt tidspunkt.

Leo Bjørnskov
Tidligere departementschef

En anden anbefaling er at rette op på “den generelle svækkelse af faglige kvalifikationer i centraladministrationen”.

Hvorfor forudsætter en hensigtsmæssig anvendelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening, at der er en anden faglighed i ministerierne end økonomer, jurister og statskundskaber? 

“Nu er jeg selv djøf’er, så jeg skal ikke sidde og bagtale min egen gruppe. Det er heller ikke det, der er min dagsorden. Men det er klart, at hvis der ingen specialister er i nærheden af de politiske drøftelser, som nu er rykket meget ind i selve ministerierne, så risikerer man, at de synspunkter ikke kommer til orde, inden der bliver truffet politiske beslutninger.”

Leo Bjørnskov understreger, at det ikke skal forstås sådan, at et departement primært skal være bemandet med specialister.

“Jeg siger bare, at der skal være et vist minimum af specialistviden til stede til at supplere den nuværende sammensætning af personale, så man kan omforme det, der kommer fra universiteterne.” 

Styrelser i det politiske rum

Leo Bjørnskov peger samtidigt på, at forholdet mellem styrelser og departementer har forrykket sig, så styrelser i dag stort set kun skal tage sig af drift og de mere specifikke faglige ting.

“I dag skal styrelser ikke have noget med politik at gøre. Det foregår kun i departementerne. Og det er jo også en del af udviklingen med, at departementerne er vokset markant i størrelse.”

Til illustration nævner Leo Bjørnskov, at der var under 50 personer i Miljøministeriets departement, da han var departementschef frem til årtusindskiftet. I dag er der flere end 300 ansatte. 

Når du lægger alt det sammen, som vi har talt om, så risikerer man simpelthen, at kvaliteten af det faglige grundlag for beslutningerne bliver dårligere og dårligere.

Leo Bjørnskov
Tidligere departementschef

Han opfordrer til, at der bliver et tættere samspil mellem styrelser og departementer, hvor de faglige styrelser i højere grad inddrages i det politiske arbejde.

“Da jeg var departementschef, ville det for eksempel være utænkeligt, når man skulle forelægge en sag for ministeren, at der ikke var mindst en fra den faglige del af ministeriet med.”

Det kunne være fra en styrelse eller et sektorforskningsinstitut, der var en del af ministerierne, inden de i 2007 blev fusioneret med universiteterne.

“I dag er der en tendens til, at det er departementschefen og afdelingschefen, der forelægger sager for ministeren. Og tingene er ikke blevet mindre komplicerede siden dengang.”

Ser du det som problematisk? 

“Ja, det gør jeg. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var minister,” siger Leo Bjørnskov og tilføjer efter en lille tænkepause:

“Jeg har været så heldig, at jeg har haft nogle meget tunge ministre, altså Lone Dybkjær, Per Stig Møller, Svend Auken, Birthe Weiss og Helge Sander. Dem havde man ikke noget behov for at forklare vigtigheden af det faglige grundlag for.” 

Ønsket eller uønsket viden

En tredje af komitéens anbefalinger lyder, at ministerierne bør sikre sig bedre imod, at faglig viden sorteres fra i beslutningsgrundlaget.

Hvad baserer I det på, at det foregår sådan? 

“Vi har set på de undersøgelser, der blev lavet af Dybvad-udvalget, hvor nogle embedsmænd udtrykker, at de følte sig meget pressede i forhold til ikke at kunne få lov at sætte hele det faglige grundlag på dagsordenen i det politiske.”

Samtidig fremhæver Leo Bjørnskov nogle af de konkrete sager, der har været på landbrugs- og miljøområdet, som foruden energi er de primære områder, hvor der i dag er forskningsbaseret myndighedsbetjening. 

I dag skal styrelser ikke have noget med politik at gøre. Det foregår kun i departementerne.

Leo Bjørnskov
Tidligere departementschef

Heriblandt den såkaldte ‘gyllegate-sag’, der i 2016 fik Eva Kjær Hansen (V) til at trække sig som miljø- og fødevareminister, efter det kom frem, at en landbrugspakke var mere skadelig over for miljøet, end ministeren havde oplyst over for Folketinget.

Og forløbet året efter, hvor tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) gav skiftende og vildledende oplysninger om mulighederne for at gribe ind over for de såkaldte kvotekonger.

Som et tredje eksempel nævner han minksagen, hvor den veterinærfaglige viden havde svært ved at komme til orde over for de sundhedsfaglige anbefalinger.

“Også i denne sag står embedsmændenes faglige rådgivning i centrum – og det viser sig igen, at den faglige rådgivning, uanset om den på papiret vurderes som meget væsentlig, ikke er så efterspurgt, når det kommer til de afgørende beslutninger,” skriver Leo Bjørnskov i et kapitel i rapporten fra Videnskabernes Selskab. 

Eftersyn og økonomi

Leo Bjørnskov har fire forhåbninger for fremtiden.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund kommer her i efteråret med et eftersyn af den forskningsbaserede myndighedsbetjening, der skal bruges som afsæt til at forny de formelle rammer for samarbejdet mellem forskningen og ministerierne.

“Jeg mener personligt, at selv om det alene er nogle formelle rammer, der skal fornys, fordi det ellers er under ressortministeriernes ansvar, så er det vigtigt, at man sender et signal til hele centraladministrationen om, hvor vigtigt det er, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening både på leverandør- og modtagersiden styrkes,” siger Leo Bjørnskov. 

Så har han en økonomisk forhåbning.

Om kort tid skal forskningsreserven fordeles, og der bør man have fokus på at sikre flerårige bevillinger og afsætte “de fornødne midler” til den forskningsbaserede myndighedsbetjening, lyder det fra Leo Bjørnskov.

Den tidligere S-regering droppede ganske vist omprioriteringsbidraget på universiteternes bevillinger, men de er fortsat inden for den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Hvorfor er det også vigtigt for centraladministrationen og beslutningstagerne?

“Fordi ellers får de ikke leverancer af forskningsbaseret viden, som de skal bruge. Hvis bevillingerne bliver ved med at falde til det her, så uddør det simpelthen. Universiteterne kan ikke blive ved med at finansiere det via deres almindelige bevillinger.”

Opdatér kodeks VII 

For det tredje håber Leo Bjørnskov, at regeringen snart følger op på rapporten fra Dybvad-udvalget, som den har skrevet i sit regeringsgrundlag, at den vil.

Hvad er det især, du håber, at de vil lytte til?

“De skal sikre, at embedsmændene har det som et succeskriterium at skabe det bedst mulige faglige grundlag.” 

Der skal være et vist minimum af specialistviden til stede til at supplere den nuværende sammensætning af personale, så man kan omforme det, der kommer fra universiteterne.

Leo Bjørnskov
Tidligere departementschef

Og så kan man også med fordel omskrive det afsnit i bogen om de syv centrale pligter for embedsmænd, der handler om faglighed, mener Leo Bjørnskov.

“Mit personlige synspunkt er, at det på de ti år, der er gået, siden det blev skrevet, er blevet vanskeligere og vanskeligere for embedsmændene at opfylde de faglighedsforpligtelser.”

Han henviser til den øgede brug af forligsparlamentarisme, der flytter flere forhandlinger ind i ministerierne.

“Det betyder, at embedsmændene i dag bliver involveret i det politiske spil på et meget tidligt tidspunkt.”

Andre faktorer er stort arbejdspres, høj kompleksitet og stor udskiftning af ansatte kombineret med topchefer uden ressorterfaring, der får den institutionelle hukommelse til at falde.

“Når du lægger alt det sammen, vi har talt om, så risikerer man simpelthen, at kvaliteten af det faglige grundlag for beslutningerne bliver dårligere og dårligere."

Læg fagligt grundlag frem

Leo Bjørnskovs fjerde forhåbning vedrører offentlighedsloven, som også er en af de otte anbefalinger i rapporten fra Videnskabernes Selskab. Den nedsatte komité foreslår, at det faglige grundlag for regeringsbeslutninger bør være offentligt, når først beslutningen er truffet.

“Det, mener jeg personligt, er meget vigtigt,” siger Leo Bjørnskov.

“Det her er meget følsomt, men det er ikke mindst for embedsmændenes skyld, fordi det er klart, at hvis man som embedsmand og minister ved, at det grundlag beslutningerne er truffet på, skal offentliggøres, når beslutningerne er truffet, så vil der være en enorm sikkerhed for alle i, at man ikke skjuler noget og måske undgår nogle af de sager, som jeg har nævnt.”

Du siger, det også er for embedsmændenes skyld, men ønskede du også det her, da du selv sad i deres stol i toppen af embedsværket?

“Ja, det gjorde jeg. Det vil være et vigtigt redskab til at holde fast i fagligheden for embedsværket.”