Udsigt til at asiatiske lande vælger Ruslands side i Arktis

Adgang til russisk gas kan få flere asiatiske observatørlande i Arktisk Råd til at vælge Ruslands side, efter at Danmark og seks andre vestlige lande midlertidigt har vendt rådet ryggen, vurderer en ekspert.

Japansk LNG-tankskib ligger til kajs ved den russiske ø Sakhalin.
Japansk LNG-tankskib ligger til kajs ved den russiske ø Sakhalin.Foto: Sergei Karpukhin/Reuters/Ritzau Scanpix
Andreas Krog

Efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar vendte Danmark og seks andre vestlige lande arbejdet i Arktisk Råd ryggen og lod formandslandet Rusland sidde alene tilbage.

Men Danmark, Canada, Finland, Island, Norge, Sverige og USA skal ikke nødvendigvis forvente, at observatørlandene i rådet bakker op om boykotten af Rusland. Det vurderer en ekspert.

Arktisk Råds sammensætning

Kun lande, der har landområder og/eller havområder nord for polarcirklen, kan være permanente medlemmer af Arktisk Råd. Det har Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.

Alle ikke-arktiske nationer må nøjes med at være observatører uden stemmeret.

Arktisk Råds nuværende 13 observatørlande er Frankrig, Holland, Indien, Italien, Japan, Kina, Polen, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sydkorea og Tyskland.

Derudover har en række internationale organisationer og ngo'er observatørstatus i rådet. Det drejer sig blandt andet om Nordisk Ministerråd, FN's internationale maritime organisation IMO og verdenssammenslutningen af rensdyrhyrder.

Nye observatører optages kun, hvis de otte medlemslande ønsker det. Eksempelvis har EU i adskillige år forgæves forsøgt at blive observatør. Men det blokerer en strid om hvalfangst for.

”De europæiske observatører bliver sikkert også væk. Kina vil til gengæld sandsynligvis være meget interesseret i fortsat at deltage. Og hvad bliver reaktionen fra de andre asiatiske aktører?” spørger Rasmus Gjedssø Bertelsen, professor ved Norges Arktiske Universitet i Tromsø, retorisk.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024