Bocian skifter Danske Bank ud med Dansk Erhverv
Fra januar 2016 skifter Steen Bocian Danske Bank ud med stillingen som cheføkonom hos Dansk Erhverv.
![Sara Ridder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4813-sara-ridder-2-48.jpg)
Sara Ridder
RedaktionsassistentDansk Erhverv har hentet Danske Banks cheføkonom Steen Bocian til organisationen. Han tiltræder 1. januar 2016 stillingen som cheføkonom, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
I mere end 15 år har Steen Bocian, der er uddannet cand.polit., været ansat i Danske Bank og siden 2007 som bankens cheføkonom. Forud for dette har han været ansat i Det økonomiske Råd samt i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Nu peger karrieren væk fra bankverdenen og mod erhvervslivets interesser:
”Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation i vækst og udvikling, med tradition for at arbejde med analyse. Jeg glæder mig til at blive en del af et i forvejen stærkt team af økonomer, og jeg er sikker på, at vi sammen kan levere økonomiske analyser af høj kvalitet til glæde for medlemmerne,” udtaler Steen Bocian i en pressemeddelelse.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/1492/steen-bocian.jpg)