Om  
Lisbeth Langwadt
Emma Kronqvist

Tidligere EB-redaktør skal stå i spidsen for DR's nyheder

Lisbeth Langwadt er kommende nyhedsredaktør i DR Medier.

1. januar 2018 tiltræder Lisbeth Langwadt stillingen som nyhedsredaktør i DR Medier.

Der skriver DR i en pressemeddelelse.

Langwadt har siden 2005 været ansat ved Ekstra Bladet, hvor hun senest var ledende redaktør for betalt indhold på Ekstra Bladet og medlem af bladets chefredaktion.

Hos DR får hun ansvaret for den strategiske udvikling af DR's tv-nyheder på tværs af kanalerne. Det betyder, at hun skal beskæftige sig med alt fra programmerne DR2 Dagen, Deadline og TV-Avisen til magasinerne Horisont og Langt fra Borgen. 

Desuden skal hun sidde for bordenden, når DR's strategi for breaking news og store nyhedsbegivenheder skal lægges. 

”Nyheder er en kerneopgave for DR, og derfor er jeg glad for, at det er lykkedes at få en så stærk kapacitet som Lisbeth Langwadt til at drive den strategiske udvikling af vores nyheder på tv. I dag står vores nyhedsudsendelser stærkt blandt seerne, men jeg er sikker på, at Lisbeth kommer til at bidrage til, at de også fremadrettet vil udvikle sig – ikke mindst når det gælder de ændringer, der sker i brugernes nyhedsforbrug,” siger DR's tv-chef, Emma Kronqvister.

Lisbeth Langwadt er bachelor i dansk og litteratur og kandidat i journalistik fra Roskilde Universitetscenter, hvor hun studerede fra 1998 til 2004.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Langwadt

Chef for bred kultur og fakta DR, i bestyrelsen for Publicistklubben og for Chefforeningen i DR
Cand.comm. i journalistik (Roskilde Uni. 2004), BA i dansk litteratur

Emma Kronqvist

Tidl. TV-Chef, DR

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024