Bertel Haarder: Ny debatbog bør læses af alle, der bekymrer sig om skævvridningen af Danmark

Han problematiserer erhvervslivets krav om udenlandsk arbejdskraft og minder om, at vi dermed "ikke blot importerer et par hænder, men mennesker, der bliver gamle og plejekrævende, får børn og børnebørn og skal omstille sig til et helt andet samfund."

For, som han skriver: "Vi døjer stadig med integrationen af tyrkernes børnebørn og oldebørn."

Han refererer og støtter min egen afstandtagen til "jyderiet" (læs: Støjberg) og min påstand om, at "hvis nogen har grund til klage, er det Lolland-Falster og Langeland samt syd- og vestsjællænderne, som har kortest levetid, færrest med uddannelse og de laveste indkomster."

Bjørn Brandenborg beskriver problemet med at få lån i husene i udkantområderne. Han illustrerer kontrasten til husprisernes himmelflugt i byerne, som fører til huspriser, som kun over- og middelklassen kan betale, og som giver ejerne større indtjening end et langt livs ufaglært arbejde.

Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale.

Bertel Haarder
Fhv. MF, MEP og minister (V)

Jeg forstår fuldstændig problemet og har selv i bøger og artikler beskrevet de enorme kapitalgevinster i byerne. Problemet er bare, at det er svært at gøre noget ved det uden at stavnsbinde boligejerne og skade mobiliteten, medmindre man hæver de faste skatter, og det har forfatterne vist ikke mod på at kræve, fordi det giver problemer i forhold til dem, der har disponeret i tillid til gældende regler.

Det var derfor, den tidligere skatteinspektør Vagn Præstholm i Silkeborg altid sagde, at "gamle skatter er gode skatter", fordi skatten var der, da man købte eller arvede ejendommen. Det har dog ikke afholdt mit eget og andre partier fra at fiske stemmer ved at love lettelser i ejendomsbeskatningen.

Værdifuld samfundslære

Lars Olsen giver ikke meget for Københavns største parti, Enhedslisten, som med sine protester mod udflytning af uddannelser prioriterer de privilegerede studerende i byerne over hensynet til studerende uden for de store byer.

Han vil have et "uddannelsespolitisk Danmarkskort", der fastlægger, hvilke uddannelser, samfundet har brug for, og hvor de skal ligge. Problemet er så bare at få de unge til at søge dem.

Bogen slutter med forslag til "ti bud", som i hovedsagen er velkendte og meget socialdemokratiske – blandt andet mere stat, mindre privat. Men opmuntrende er bogens afsluttende optimisme, der bygger på de nyeste decentraliseringstendenser, herunder familiers udflytning fra de store byer, nye arbejdsmønstre og potentialet i den grønne omstilling.

Bjørn Brandenborg nævner sin hjemby som eksempel: "I 2011 var der fem personer i børnefamiliealderen 25-39 år, der flyttede fra København til Svendborg. I 2021 var det tal vokset til 166, og i 2022 til 152 personer."

Bogen er rig på gode eksempler og let forståeligt talmateriale. Den indeholder værdifuld samfundslære for enhver, der interesserer sig for de overraskende store forskelle, der har udviklet sig i vores lille, homogene land: Klasseforskelle. Forskelle mellem landsdele. Forskelle mellem centrum og periferi, by og land, højtuddannede og lavtuddannede, rig og fattig.

Den fremhæver samfundets store skævheder, men rummer også optimistiske betragtninger, der redder den fra at være endnu en jammerkommode, fyldt med problemer uden forsøg på at løse dem.

Bogen fortjener at blive læst, og forfatterne fortjener at blive kaldt ud til debatter om de alvorlige udfordringer, den beskriver: Hvordan bevarer vi et land i balance og hindrer forskellene i at vokse sig større, som de har gjort i løbet af den seneste generation. Så kan forfatterne også blive afkrævet mere præcise svar på, hvad de egentlig vil gøre ved de udfordringer, de beskriver.