Dagtilbudschef til Svendborg Kommune

Bliv dagtilbudschef og skab fremtidens fællesskaber for børn i Svendborg? Vi søger en dagtilbudschef, der er passioneret omkring børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, og som besidder den nødvendige vedholdenhed til at realisere de principper, der fremgår af den nye Børne- og Ungepolitik.


Vi lægger vægt på dig som menneske og de værdier, du leder med – værdier som tillid, ordentlighed, pragmatisme og faglighed. Din personlighed og ledelsesstil skal kunne skabe engagement og fremme en kultur, hvor naturlige og gode relationer er i centrum.
Du har omfattende erfaring med tværfagligt og tværorganisatorisk arbejde og fungerer som en rollemodel, der leder an i samarbejde på tværs af den kommunale organisation. Du har et skarpt blik for fremtidige behov og spiller en central rolle i udviklingen af engagerede fællesskaber.

Din evne til at navigere i åbne processer med en nysgerrig tilgang til nye perspektiver er afgørende, og du er dygtig til at definere overordnede rammer og retninger. Vi søger en kompetent chef, der i samarbejde med lederne kan sikre en fælles faglig retning, sammenhængskraft og stærk ledelse i organisationen.

Og fundamentet er på plads. Kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune har i år vedtaget en ambitiøs Børne- og Ungepolitik. Denne politik er udarbejdet på baggrund af en omfattende og inkluderende dialog med børn og unge samt de mange aktører, der bidrager til at forme rammerne omkring dem – herunder forældre, medarbejdere, ledere og politikere. I samarbejde med en række forskere har disse aktører evalueret og beskrevet den nuværende situation – vores fælles udgangspunkt – og de har samtidig bidraget med forslag til løsninger – vores fælles fremtid.

Se Børne- og Ungepolitikken her

Yderligere oplysninger

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Henvendelse kan rettes til:
Direktør Jonas Wittendorff på telefon 2348 0921 og Partner i Aaberg+ Bettina Høst på telefon 7199 1141.

Læs mere i Stillings- og personprofil for dagtilbudschef 2024

Læs mere i Bilag 1 vision_mission_og_faelles_paedagogisk_grundlag

Frist

Mandag den 30. september 2024, kl. 8:30.

Søg stillingen online. Stillingen kan også søges via knappen “Søg dette job” her på siden.


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024