Debat

Chromebook-aktivist: Den offentlige sektor er sovset ind i tech-giganterne

Skal Chromebook-sagen føre til forandringer, skal politikerne turde tænke nyt og udøve digital selvransagelse, skriver Jesper Graugaard.

Vi bør etablere et organ, som uafhængigt af interesser kan føre sager på borgerens vegne og bidrage til en sundere og mere demokratisk samtale om digitaliseringens konsekvenser,&nbsp;skriver&nbsp;Jesper Graugaard.<br>
Vi bør etablere et organ, som uafhængigt af interesser kan føre sager på borgerens vegne og bidrage til en sundere og mere demokratisk samtale om digitaliseringens konsekvenser, skriver Jesper Graugaard.
Foto: Lea Suzuki/AP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

To dage efter, vi har valgt EU-politikere, skal de politiske ordførere, der har digitalisering og IT som ansvarsområde, mødes med centrale samfundsorganisationer, fagforeninger, forskere og danske og internationale virksomheder bag lukkede døre og tale om "Chromebook-sagen." En såkaldt "rundbordsdrøftelse."

Tech, data og regulering bliver ofte nævnt i EU-sammenhæng, når politikerene taler lovgivning og regulering på det digitale område. Men kun syv procent af befolkningen vurderer, at techregulering betyder noget i EU-regi, så temaet har ikke fyldt meget i valgkampen. Men det burde det have gjort, og emnet bør fylde mere, ikke kun i EU-samtalen, men også i den demokratiske samfundssamtale vi har.

Chromebook-sagen er en af de vigtigste persondatasager vi har, fordi det handler om vores alle sammens persondata.

Så længe mistilliden til Big Tech vokser, vil mistilliden til vores offentlige sektor vokse.

Jesper Graugaard
GDPR-aktivist og faderen til Chromebook-sagen.

Sagen startede i 2019 af overtegnede, involverer 53 kommuners brug af Chromebooks Google Workspace for Education og deraf følgende ulovlige håndtering af børns persondata.

Sagen blev rent formelt afgjort 30. januar 2024, hvor Datatilsynet udtalte, at der "ikke er hjemmel til videregivelse af personoplysninger til Google til alle de formål, der videregives til i dag."

Med det seneste katastrofale og retoriske udspil fra Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, hvor alternativet til Chromebooks er stentavler, handler sagen nu ikke kun om skolebørns persondata, men hele den offentlige sektors håndtering af persondata. Og det er altså en sag, der har betydning for hele Danmarks offentlige infrastruktur, og for os borgere er sagen derfor endnu uafsluttet.

Alternativer til en lovændring

Dansk Industri og Kommunernes Landsforening mener, med rette, at sagens principielle problemstilling er afgørende for den offentlige sektors fremtid, fordi nuværende praksis ifølge Chromebook-afgørelsen gør, at håndtering af persondata sker ulovligt.

Uden en lovændring vil det stoppe udviklingen af den offentlige sektor. Uden en lovændring vil det komme til at koste samfundet milliarder i digitale strukturændringer, udvikling, nye indkøb, opsigelse af kontrakter og skrotning af kronersoftware.

Jævnfør Dansk Industri og Kommunernes Landsforening er den eneste udvej "tilpasning" af dansk lovgivning til en digital virkelighed, hvor persondata skal anvendes til at "gøre oplevelsen af digitale services bedre." Uden lovændring sendes samfundet tilbage til stentavlernes tid.

Læs også

Når mødet finder sted 11. juni er det dét, der skal tales om. Senest 1. juli har de ansvarlige ministrer lovet Kommunernes Landsforening og Dansk Industri at svare tilbage.

Alternativerne til en lovændring er klare og burde efter min mening allerede være igangsat:

  1. Google lægger sig fladt ned, ændrer alt og stopper for datahøstning og registrering
  2. Man stopper helt brugen af Google Workspace for Education i skolerne
  3. Man giver ét til to års dispensation til at finde alternative løsninger

Hvis Danmark forsat skal være et digitalt foregangsland, og skal andre EU-lande gå i den rigtige retning digitalt, så er det løsning 1 og 2, som skal ske. Men hvis det sker, at Google lægger sig fladt ned, vil det være en sensation. Sker det vil det forandre Google på globalt plan. Det vil være et drømmescenarie, særligt i kombination med løsning 2.

Lægger Google sig fladt ned, er Google sammen med Microsoft dog stadig de absolut dominerende aktører på markedet, og Danmark vil forsat være dybt afhængige af ganske få, udenlandske leverandører.

Men så er Chromebook-sagen som sådan lukket, og skolerne undgår sorte skærme og stentavler. Og vores personoplysningsbeskyttelse er intakt.

Men samfundets afhængighed af Big Tech er ikke forsvundet. Afhængighedsforholdet kan vise sig at indeholde et dybereliggende demokraktisk problem, fordi vi som befolkning i stigende grad har en øget mistillid til netop Big Tech. Og så længe mistilliden til Big Tech vokser, vil mistilliden til vores offentlige sektor ligeledes vokse, fordi den offentlige sektor er sovset ind i Big Tech.

Digital selvransagelse

Skal Chromebook-sagen give det ønskede resultat, så skal politikerne turde tænke nyt, være klar på at genoverveje eksisterende digitale løsninger og rette blikket indad. Det er tid til en digital politisk selvransagelse.

Selv hvis Google lægger sig fladt ned, er de sammen med Microsoft stadig de dominerende aktører på markedet.

Jesper Graugaard
GDPR-aktivist og faderen til Chromebook-sagen.

Selvransagelsen skal inddrage borgeren, og derfor burde borgeren også sidde med ved bordet 11. juni. Mange vil måske mene, at listen over de tilstedeværende parter allerede er repræsentation af borgernes interesser:

Datatilsynet, Dataetisk Råd, Dansk Industri, Incitu (dansk softwareproducent) Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (forskere), Google Danmark (producenten af Chromebooks), Prosa (Fagforeningen for IT Folk), Semaphor (dansk softwareproducent) og Skolelederforeningen.

Ja, det er næsten korrekt, men ingen af dem har startet sagen og har den direkte retlige interesse.

Sagen er ført af Datatilsynet på vegne af en borger, nemlig overtegnede, som har anmeldt en kommune til tilsynet med henblik på national forandring til gavn for alle mine medborgere. Med en forventning om at Danmark lever op til loven og sikrer de bedst mulige vilkår og rettigheder for vores persondata.

Derfor bør vi have etableret et organ, som uafhængigt af interesser kan føre sager på borgerens vegne og bidrage til en sundere og mere demokratisk samtale om digitaliseringens konsekvenser.

Læs også

Det er korrekt, at vi har Datatilsynet, som fører sager. Og det er korrekt, at vi allerede har organer og mindre interesseorganisationer, som italesætter digitale udfordringer og placerer emner såsom skærmtid, sexkrænkelser, mobil- politikker og SoMe-skader.

Men der er intet eksempel på en organisation som Noyb (None of Your Business), der i Østrig målrettet anlægger sager og dermed varetager borgernes digitale rettigheder. 

Seneste eksempel fra Noyb er indberetningen af Microsoft til det østrigske datatilsyn 4. juni. En sag der er nærmest identisk med den danske Chromebook-sag, hvor skolebørns persondata krænkes jævnfør GDPR-lovgivingen.

Tænk sig, hvis nogen i Danmark havde anmeldt Microsofts 365-skoleløsning til Datatilsynet parallelt med Chromebook-sagen. I så fald ville det ikke kun være 53, men 98 kommuner der var presset til at finde nye løsninger for skolesektoren. Til vores børns og hele samfundets bedste.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024