Debat

Dekaner: Politikere bag ny aftale overser lærer- og pædagoguddannelserne

DEBAT: Politikere har indgået ny opkvalificeringsaftale. De bør forholde sig til beskæftigelsesudfordringerne med mangel på lærere og pædagoger, skriver dekanerne Annegrete Juul og Jakob Harder.

Beskæftigelsesudfordringer i folkeskoler og daginstitutioner bør tænkes ind i ny uddannelsesaftale, skriver dekanerne Annegrete Juul og Jakob Harder.
Beskæftigelsesudfordringer i folkeskoler og daginstitutioner bør tænkes ind i ny uddannelsesaftale, skriver dekanerne Annegrete Juul og Jakob Harder.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Annegrete Juul og Jakob Harder
Dekan for det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet og dekan for det lærerfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole

Et bredt politisk flertal i Folketinget har netop indgået en aftale på 730 millioner kroner, der skal sikre mere opkvalificering og uddannelse til ledige og ufaglærte.

Aftalen skal ses i lyset af, at coronakrisen har kastet rekordmange ud i ledighed. Tal fra Danmarks Statistik viser, at over 50.000 mennesker har meldt sig ledige de seneste måneder, så ledigheden i Danmark nu er den højeste i syv år.

Derfor giver det god mening, at politikerne er klar til at tilbyde ledige at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent af deres hidtidige dagpengesats, hvis de vel at mærke tager en uddannelse, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er til gavn for den ledige, og det er til gavn for samfundet. Men vi tænker, at politikerne bør lave en lignende aftale, sådan at det også bliver attraktivt for ledige at tage en lærer- eller pædagoguddannelse.

Tidligere relevant uddannelse eller beskæftigelse kan nemlig give merit og dermed ikke alene hurtigt uddanne eftertragtede velfærdsmedarbejdere, men også velfærdsprofessionelle, som kan bidrage med andre kompetencer og erfaringer i både dagtilbud og skole.

Vi vil ved fra vores samarbejdspartnere i kommunerne, at der er kritisk mangel på arbejdskraft på folkeskoler, børnehaver, vuggestuer, fritidsinstitutioner og døgninstitutioner i hovedstadsområdet.  

Annegrete Juul og Jakob Harder
Dekan for det pædagogiske og samfundsfaglige fakultet og dekan for det lærerfaglige fakultet, Københavns Professionshøjskole

Udfordringer i daginstitutioner og folkeskoler
Vi står i en akut situation i øjeblikket. Folkeskolerne og daginstitutionerne i hovedstadsområdet skriger i øjeblikket på flere lærere og pædagoger til børnene.

Københavns Kommune har eksempelvis netop i denne måned søsat en større kampagne for at rekruttere flere pædagoger, men faktum er, at der er meget få ledige pædagoger at ansætte. Og med minimumsnormeringer i 2025 og et stigende børnetal ser det svært ud.

Folkeskolerne er ligeledes udfordret og må ofte ansætte undervisere, der aldrig har sat deres ben på læreruddannelsen. Under coronakrisen har vi ellers for alvor set, hvor vigtigt det er med dygtige og nytænkende folkeskolelærere med en god uddannelse i bagagen.

Her på Københavns Professionshøjskole uddanner vi i forvejen hver tredje pædagog og lærer i Danmark, men vi har plads til mange flere. Også hvis man ser på vores merituddannelser, hvor man kan uddanne sig til meritlærer og meritpædagog på kortere tid end på vores ordinære grunduddannelser.

Men i dag er merituddannelserne egenfinansierede, og man får hverken praktikløn eller SU under uddannelsen. Hvis vi skal hjælpe ledige og andre der ønsker at lave et sporskifte til en karriere med mening, og hvor børnene er i højsædet, så skal de have et forsørgelsesgrundlag, mens de omskoler sig. De studerende på vores merituddannelser er ældre og har oftest en familie, der skal forsørges, mens de uddanner sig.

Udvid uddannelsesaftalen
Vi vil ved fra vores samarbejdspartnere i kommunerne, at der er kritisk mangel på arbejdskraft på folkeskoler, børnehaver, vuggestuer, fritidsinstitutioner og døgninstitutioner i hovedstadsområdet.

Derfor bør landspolitikerne udvide den nye uddannelsesaftale til også at indeholde de velfærdsuddannelser, der er målrettet fagområder med noget nær jobsikkerhed.

Vi er som professionshøjskole klar til at modtage mange flere lærer- og pædagogstuderende, men det er selvfølgelig en opgave, der skal løftes sammen med kommunerne, der skal støtte og hjælpe med praktikpladser og vejledning.

Om tre uger er der ansøgningsfrist til landets videregående uddannelser, så der er skam tid nok til, at politikerne kan lande en ny uddannelsesaftale, der ikke kun handler om at øge antallet af studiepladser, men også at støtte flere potentielle studerende i at søge ind på vigtige og samfundskritiske uddannelser med store rekrutteringsproblemer.

Så hermed en venlig opfordring til, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) inviterer uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til en hurtig kop kaffe og en opdatering på de akutte problemer på uddannelsesområdet, når det handler om nogle af vores største og vigtigste velfærdsuddannelser.

Vi kan nå det endnu.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024