Erhvervsliv savner finanslovstiltag for at skaffe mere arbejdskraft: "I 2030 kommer vi til at mangle 90.000 kollegaer"
Både Dansk Erhverv og SMVDanmark savner fokus på kvalificeret arbejdskraft i ny finanslov. "De næste ti år går 80.000 faglærte på pension, og der er ingen til at erstatte dem," lyder det fra Jakob Brandt, topchef i SMVDanmark.
Frederik Gjersen Hansen
JournalistDen nye finanslov mangler fokus på at skaffe kvalificeret arbejdskraft.
Det mener topchef i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.
”Årets finanslov afspejler, at vi befinder os i en særlig situation, hvor der er krig i Europa, og hvor den økonomiske usikkerhed spøger i kulissen. Til næste finanslov bør og skal ambitionerne dog være større. I 2030 kommer vi til at mangle 90.000 kollegaer. Derfor er det nu, vi skal i gang med reformer. For ellers kan de ikke nå at virke,” lyder det.