EU-topmøde lover godt for Ukraine, men fraværet af særligt ét emne skaber usikkerhed

Ukrainerne har frygtet at blive placeret på EU's udskiftningsbænk på ubestemt tid. Der er uden tvivl blevet draget et enormt lettelsens suk i Kyiv, da det stod klart, at det belgiske EU-formandskab kunne overdrage optagelsesforhandlingerne til Kommissionen, inden det Ukraine-skeptiske Ungarn 1. juli overtager det næste halve års formandskab.

Mens krigen raser i Ukraine, er det altafgørende for den ukrainske regering, at den kan vise fremskridt i forhold til landets ambitioner om at blive en del af den europæiske familie.

Dermed står det klart, at topmødet vil levere en række positive nyheder for EU og Ukraine.

Spørgsmålet om fælles lånoptag er særdeles ømtåleligt for Tyskland.

Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Graver vi lidt dybere står det dog også klart, at topmødet ikke er nået derhen, hvor det var forudset. Et vigtigt emne er ligefrem forsvundet fra dagsordenen.

Ved det seneste EU-topmøde i marts indstillede stats- og regeringscheferne til Kommissionen, at den op til dette topmøde skulle komme med et papir, der giver bud på, hvordan en lånefinansieret saltvandsindsprøjtning til forsvarsindustrien, det vil sige til EU's forsvarsindustrielle program (EDIP), kan se ud.

Papiret har for så vidt været færdigt i flere uger, men drøftelsen er taget af dagsordenen af politiske årsager.

Den første årsag er sandsynligvis, at spørgsmålet om fælles lånoptag er særdeles ømtåleligt for Tyskland. Det splitter både den tyske regering og flere af partierne internt.

Kansler Scholz sagde allerede i starten af april om fælles EU-lån, "vi er ikke fans af den slags idéer", men internt i kanslerens parti er der både modstandere og støtter.

Regeringspartiet De Grønne og ikke mindst udenrigsminister Annalena Baerbock støtter forslaget, mens det liberale FDP er imod. Samtidig er den tyske regering i enormt svære budgetforhandlinger.

Knasten er ikke mindst at finde ud af, hvordan de skal finansiere et underskud på 40 milliarder euro. Forhandlingerne truer med at lamme landet. Og hvis regeringen tilmed skulle forholde sig til et fælles EU-lån på 100 milliarder euro, ville læsset sandsynligvis vælte.

Den anden årsag er den omtumlede politiske situation i Frankrig efter valget til Europa-Parlamentet.

Forsvarsmarkederne er fortsat nationale, og EU's medlemslande kan nu se, at det rammer både forsvarsevnen og evnen til at forsyne Ukraine.

Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Valgkampen kører på højtryk i Frankrig, og ingen ved, hvordan den kommende regering sammensættes. Godt nok fastlægges udenrigs- og europapolitik af den franske præsident, men spørgsmål om lånoptag er finanspolitik.

Som det ser ud nu, vil dette topmøde levere en række beslutninger, der vil styrke forsvarsindustrien.

Det vil blandt andet blive besluttet at forsøge at optimere industriens adgang til både offentlig og privat investering samt at ændre statutten for Den Europæiske Investeringsbank (EIB), så den kan gå ind i forsvarsindustri.

Derudover vil konklusionerne sandsynligvis indeholde formuleringer om forstærket fælles indkøb og "et bedre integreret europæisk forsvarsmarked".

Det er sandsynligvis arbejdssprog for en form for indre marked på forsvarsområdet.

Forsvarsmarkederne er fortsat nationale, og EU's medlemslande kan nu se, at det rammer både forsvarsevnen og evnen til at forsyne Ukraine. Derudover koster det hvert år et tocifret milliardbeløb i euro at undlade integration.

Trods disse fremskridt vil spørgsmålet om fælles lån blive ved med at lure i baggrunden. Og det kommer sandsynligvis også tilbage på dagsordenen.

Som det ser ud nu, vil dette topmøde levere en række beslutninger, der vil styrke forsvarsindustrien.

Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Indtil videre lader det til, at Kommissionen vil sende et brev til medlemslandene for at give status på det ømtålelige spørgsmål, men de nu tagne initiativer kan næppe opfylde behovet. 

Situationen på markedet for artillerigranater illustrerer behovet.

I indeværende år er EU's målsætning at kunne levere en million artillerigranater til Ukraine. Det er fortsat realistisk, men det inkluderer det initiativ, som Tjekkiet har ført an på for at købe artillerigranater på verdensmarkedet.

EU's kapacitet til selv at producere ligger fortsat langt under behovet.

Behovet er ikke en million granater, men snarere to til tre millioner per år til Ukraine, hvis den russiske invasion skal slås tilbage.

Den norske producent Nammo anslog i 2023, at produktion af 155 millimeter artillerigranater til at opfylde Ukraines behov vil kræve investeringer på mindst to milliarder euro i produktionsfaciliteter.

Det tal er ud fra EU's målsætning om at levere en million granater af den type. Det er ikke Ukraines samlede behov, genopfyldning af de europæiske landes lagre og eventuelt eksport. Dertil kommer, at der er en alvorlig flaskehals på sprængstof, der også kræver markante investeringer.

Allerede i starten af året stod Estland bag en plan om at optage et fælles lån på 100 milliarder euro for at opbygge en forsvarsindustri i Europa, der kan modstå truslen fra Rusland.

Tallet på 100 milliarder euro er ikke blevet antastet, og planen fik støtte fra de øvrige baltiske lande, de fleste central- og østeuropæiske lande og Frankrig.

Den politisk ømtålelige beslutning om fælles lån vil sandsynligvis komme tilbage på bordet.

Jacob Kaarsbo
Senioranalytiker, Tænketanken Europa

Derudover har de nordiske lande og flere af landene i Sydeuropa tilkendegivet, at de heller ikke er modstandere.

Det er som tidligere nævnt primært Tyskland, der er udfordringen.

Det er ikke sandsynligt, at topmødets beslutninger om investeringer fra EIB, forbedrede forhold for offentlige og private investorer, forstærket fælles indkøb og udvikling af et indre forsvarsmarked vil bringe sektoren i mål.

Det er muligt, at det bringer investeringsbehovet ned fra de 100 milliarder, men ikke i mål i forhold til at frembringe den kapacitet, som krigen i Ukraine og truslen fra Rusland udgør.

Derfor vil den politisk ømtålelige beslutning om fælles lån sandsynligvis komme tilbage på bordet.