Velfærdsiværksætter: Danmark taber, når private dagtilbud afvikles

Den nye lov om minimumsnormeringer er netop vedtaget. Alle private dagtilbud skal på sigt afvikles. Konsekvensen er et tab af ”biodiversitet” i det danske samfund.

Indførelsen af minimumsnormeringer kobles sammen med nye regler, der forhindrer privatinstitutioner i at trække overskud ud af virksomheden.

Samtidig kræves, at de private dagtilbud ændrer ejerform til selvejende.

Disse beslutninger bygger ikke på fakta, men på helt forkerte fortællinger. Og der er ingen logisk sammenhæng mellem de tre ting.

Vi er alle enige om, at vi som samfund skal skabe de bedste rammer for vores børn – en investering i fremtiden – tak for minimumsnormeringer.

Overskud er svært
Der er ingen private dagtilbud, der har trukket store udbytter ud på bekostning af børnene. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden at få utilfredse forældre eller medarbejdere.

Forældrene fører tilsyn to gange dagligt. Der udføres pædagogisk tilsyn, legepladstilsyn, arbejdstilsyn, hygiejnetilsyn, levnedsmiddeltilsyn og revision.

Et eventuelt udbytte ville kun være rimeligt til forrentning af vores investerede private midler, dækning for den økonomiske risiko, vi reelt påtager os. 

Susanne Falk
Direktør, TitiBo-gruppen

Vi skal leve op til omfattende godkendelseskriterier, pædagogiske læreplaner og nu også minimumsnormeringer. Vi får kun dygtige medarbejdere med gode arbejdsforhold og faglige ambitioner.

Vi får et fast driftstilskud per barn fra kommunerne. Vi har selv fundet midler til etablering. Vi skal selv dække eventuelle underskud eller dårlige betalere.

Vi skal betale for revision og flere af tilsynene. Vi får 2,5 procent til administration til dækning af IT, forsikringer, udvikling, markedsføring med mere – omkostninger, som i kommunerne koster 20 procent, forstår vi!

Samtidig skal vi betale skat af eventuelle overskud i virksomheden.

Reelt er private dagtilbud derfor langt billigere for samfundet end en kommunal plads.

Det er derfor tæt på at være naturstridigt overhovedet at tale om at udbetale udbytte til ejeren. Hvis det lykkes at skabe et lille overskud, hensættes det som buffer til eventuelle fremtidige udfordringer eller investering i virksomheden.

Et eventuelt udbytte ville kun være rimeligt til forrentning af vores investerede private midler, dækning for den økonomiske risiko, vi reelt påtager os eller lidt løn for masser af ”interessetimer”, viden og energi, vi som iværksættere lægger i vores små virksomheder for at skabe de bedste forhold for børn og forældre.

Lukker alle private dagtilbud
Med krav om at ændre virksomhedsform til ”selvejende private” bliver vi som entreprenører og ildsjæle ovenikøbet straffet.

Man eksproprierer i realiteten de eksisterende private dagtilbud, når man forlanger, at vi skal omdannes til ”selvejende”, hvor ejeren ikke engang må sidde med i sin egen bestyrelse.

Vi fratages retten til at træffe beslutninger i vores egen virksomhed.

Jeg gad godt se den tandlæge eller læge, som har lyst til at fortsætte sin praksis, hvis de ikke må bestemme, hvem der skal ansættes i klinikken eller hvilke tandlægebor, der skal købes.

Susanne Falk
Direktør, TitiBo-gruppen

Jeg gad godt se den tandlæge eller læge, som har lyst til at fortsætte sin praksis, hvis de ikke må bestemme, hvem der skal ansættes i klinikken eller hvilke tandlægebor, der skal købes.

Og hvem dækker underskuddet i en selvejende privatinstitution? I de nuværende ”selvejende dagtilbud” med driftsaftaler med kommunerne, er det kommunen, der dækker underskuddet.

De ”private selvejende” har intet andet valg end at gå konkurs.

Med de nye regler må vores virksomheder heller ikke overdrages til andre. Vi må derfor lukke, hvis vi vil gå på pension eller bliver syge. Og hvem vil i øvrigt købe en virksomhed, der ikke kan give udbytte af den investerede kapital – ikke engang pensionskasserne må gøre det.

Vi kan heller ikke overdrage virksomheden til medarbejderne. Hvem vil investere sine sparepenge i arbejdspladsen, hvis man ikke kan få forrentning = et udbytte? Så står pengene bedre i pensionskassen.

Krav om ændring til ”selvejende private” er derfor reelt lukning af alle private dagtilbud.

Tab af kompetencer
Det er bekymrende, når samfundet ensrettes, frem for at initiativ og mulighed for forskellighed og innovation understøttes. Lille Danmark skal jo netop leve af innovation.

Og vi bryster os af at være rummelige, med lav magtdistance og samarbejder på tværs af sektorer. Nu lukker dagtilbudsområdet sig om sig selv.

Ejerne af de private dagtilbud kommer ofte med anderledes kompetencer og erfaringer. Vi bringer private midler ind til området. Vi bruger vores anderledes faglige netværk og henter viden og kompetencer ind i dagtilbudsområdet.

Det har vi gjort med succes jævnfør den seneste kvalitetsrapport fra Roskilde Universitet, som dokumenterer, at vores forældre er mere tilfredse, vores ledere har mere tid med deres medarbejdere og med børnene, og at fagligheden generelt er meget høj.

Vi har også børn med særlige behov eller fra udsatte familier. Vi ansætter også medarbejdere i ”små” stillinger eller flexjob. Vi tør lave de små enheder med særlige profiler i udkanten af det gængse.

Private dagtilbud bidrager på alle måder til samfundet.

What’s not to like?