Forskningschef: Stærkere uddannelser er nøglen til bedre dagtilbud for børn

Den danske pædagoguddannelse har haltet lidt, og allerede i 2021 viste en evaluering af den, at der er betydelige forbedringspotentialer. Alligevel har vi ventet og ventet.

Nu står den dog som sagt lige foran lancering. Den nye pædagoguddannelse. Spændingen er stor og forberedelsestiden har været lang.

Forventningen er, at uddannelsen gøres kortere og måske mere fleksibel for at imødegå rekrutteringsudfordringen. Der mangler uddannede pædagoger.

Måske gøres den samtidig længere med mulighed for en masteroverbygning. I hvert fald på udvalgte dele. For eksempel det specialpædagogiske område.

Faglighed til gavn for borgere
Adgang til uddannelsen, fleksibiliteten og længden er selvfølgelig relevante dele, men næppe tilstrækkeligt.

Hvad med indholdet?

Eftersom uddannelsen er en vekselvirkning mellem praktik og uddannelsesforløb, så er der altid et ønske om at få det til at hænge bedre sammen.

Dagtilbuddenes pædagogiske fundament hviler på begreber, som leg og dannelse. Det er ingen simpel opgave.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, Via UC.

Populært kaldes det koblingen mellem teori og praksis. I den bestræbelse kan det være betimeligt at se mod aftagerne af fremtidens pædagoger.

Hvad kræver det, når pædagoger efter endt uddannelse skal udfolde deres faglighed til gavn for borgerne?

Nu er vi jo i Altingets sektion for Børn, hvorfor det er relevant at se på nul til seks års området.

Vel vidende, at det kun er en bestemt del af pædagoguddannelsen, der retter sig mod vuggestuer og børnehaver.

Dagtilbuddenes pædagogiske fundament hviler på begreber, som børneperspektiver, børnefællesskaber, leg og dannelse, der sætter retning for det pædagogiske arbejde.

Det er ingen simpel opgave.

En national kvalitetsundersøgelse på nul til to års området har peget på, at mens pædagoger generelt er gode til at skabe gode relationer mellem børn og voksne, som har helt afgørende betydning for børns kognitive, social og emotionelle udvikling, så halter det lidt mere med at understøtte børnenes relationer set ud fra børnenes egne perspektiver.

Børn kan lære ved leg
Men er det ikke bare at sætte dem i gang med at lege i sikre omgivelser og med bæredygtigt legetøj?

Nej, betydningen af pædagogers faglighed er udslagsgivende, når det drejer sig om børns selvorganiseret leg. Den kan nemlig understøttes på indirekte måder.

Leg har en værdi i sig selv, fordi børnene skaber mening i deres tilværelse, når de leger.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, Via UC.

For eksempel ved at give børnene nogle fælles oplevelser, som de efterfølgende kan bruge i legen. Særligt for udsatte grupper er det vigtigt. Det er svært at lege biograf, hvis man aldrig har besøgt en.

For de udsatte børn kan det ligeledes være vigtigt, at pædagoger vælger at blande sig i børnenes selvorganiseret leg for at guide den i nye retninger. Denne type af pædagogiske beslutninger kræver en meget sofistikeret dømmekraft.  

Leg har en værdi i sig selv, fordi børnene skaber mening i deres tilværelse, når de leger. Gennem leg kan de også få indsigt i og yderligere appetit på nogle af de faglige tematikker, der er betydningsfulde for deres liv nu og i fremtiden.

Det mødes ofte med en stor portion skepsis, når dagtilbuddenes betydning for børns talforståelse, motorik og sproglige udvikling fremhæves. Nogle gange med rette. Det kan minde om en form for førskoletankegang.

Sådan behøver det langt fra at være, og sådan praktiseres det heller ikke i de danske dagtilbud.

På Via universitets college er der forsket i matematisk opmærksomhed og opdagende læsning for de nul til seks årige. Det handler om at rette opmærksomhed mod matematikken i aktiviteter og leg.

Det kan være lokalisering, når barnet kravler op, og der er langt ned. Eller når børnene spørger om legetøjet på øverste hylde. Det kan være antal i forbindelse med rutinerne om middagsmaden, når bordet skal dækkes, og antal tallerkner skal tælles.

Eller om morgenen, når nogle af børnene er kommet og andre mangler. Antal behøver ikke være gennem ord, men kan vises med fingre.

De mindste kan også gå på opdagelse i sprog og bøger. Historierne fra bøgerne kan blive til samtalestumper og tanker. Historierne kan danne nye universer hos børnene og være med til udvikle børnenes selvorganiserede lege.

Man kan flytte fokus fra bøger og ord mod samtaler, dialoger og lege.

Børn skal også opleve kunst og kultur, når de går i dagtilbud. De skal ikke kunne lytte til fortællinger, høre musik og se på malerier.

De skal afprøve forskellige kulturelle udtryksformer og skabe kunst med dem. Gennem projektet "Musik i tiden" kunne børn i en børnehave lytte til Mozarts Tryllefløjten.

De lærte historien at kende og eksperimenterede med den. De opførte Tryllefløjten med dukker på pinde, de dansede dansene og spillede musikken på deres egne måder.

Praksis som en del af uddannelsen
Dette er blot nedslag i den pædagogfaglighed, som dagtilbudsområdet står på. Den vedrører det pædagogiske arbejde med børnefællesskaber, dannelse, legemiljøer, forældresamtaler og børn i udsatte positioner.

Den er også i samspil med faglige temaer som udeliv, æstetik, matematisk forståelse, krop og bevægelse og sproglig udvikling.

Koblingen mellem teori og praksis foregår hele tiden. Også når de studerende ikke er i praktik.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, Via UC.

Det er ikke sikkert, at alle færdiguddannede pædagoger skal kunne det hele. Nogle kan være specialiseret i netop det specialpædagogiske. Andre i udeliv.

Den pædagogiske praksis er ikke en teknisk videnskab, så den kan ikke fungere ud fra kogebogsopskrifter.

Det betyder bare ikke, at noget ikke er bedre end andet, og at forskning ikke kan informere praksis.

Pædagogstuderende skal fordybe sig i fag og praktik, men praksis kan med fordel også blive en del af uddannelsen. Det er godt at øve sig på kritiske forældresamtaler med rigtige forældre.

Koblingen mellem teori og praksis foregår hele tiden. Også når de studerende ikke er i praktik.

Det bliver spændende at høre om den nye pædagoguddannelse. Den er vigtig. For børnene. Mon der bliver plads til at diskutere indhold?

Eller er det noget, som man forventer, at professionshøjskolerne selv skal fylde i?

Mange spørgsmål maser sig på, og det er godt, at vi nu endelig kan komme i gang.