Knud Vilby: Danmarks manglende vilje til at sikre børns rettigheder er pinagtig

Politikere fra både regering og opposition taler meget om børns og unges vilkår i valgkampen, men når det gælder børns rettigheder, står Danmark ringere end alle vores nabolande.

Alle andre nordiske lande, samt Tyskland, Holland og Frankrig har inkorporeret FN-bestemmelserne om børns rettigheder i den nationale lovgivning, men det danske Folketing afviste i folketingsåret 2019-2020 et forslag fra SF om at gøre det samme.

Dengang stod Danmark mindre isoleret. Sverige havde endnu ikke inkorporeret barnets rettigheder i svensk lovgivning, men det har Sverige nu. Danmark står alene tilbage, uden vilje til fuldt ud at sikre børn deres legale rettigheder.

Retssikkerhed styrkes med national lovgivning

Ny forskning viser samtidig, at når rettighederne bliver integreret i den nationale lovgivning, så øges børns retssikkerhed rent faktisk.

Cambridge University Press udgav i 2021 bogen “Incorporating the UN Convention on the rights of the Child”, og den indeholder blandt andet en opsummering af forskning skrevet af professor Kirsten Sandberg fra Norge, der er tidligere formand for FN’s børnekomite.

Forskning viser, at inkorporering af barnets rettigheder i loven virker. Børns rettigheder styrkes. Og der er brug for det i Danmark. 

Knud Vilby
journalist, forfatter og forhenværende chefredaktør på Information

Med henvisning til erfaringer i Norge, der inkorporerede rettighederne for allerede 20 år siden, skriver hun, at man kan måle, hvordan både kommuner og domstole ændrede praksis efter inkorporeringen. Rettighedsbestemmelserne kom til at stå stærkere, og der blev udarbejdet vejledninger, som sikrede, at rettighederne i højere grad blev respekteret i praksis.

Unicef Danmark har netop udsendt et valgmanifest om børns vilkår. Det kræver stærkere inddragelse af børn i sager, der vedrører dem, stærkere investering i børn og implementering af børns rettigheder i lovgivningen.

Unicefs klare krav er ikke blot inkorporering af FN-bestemmelserne (som Danmark for længst formelt har tilsluttet sig), men også at der udarbejdes en handleplan, som på tværs af politikområder og forvaltningspraksis sikrer implementering og mainstreaming af børns rettigheder.

Borgerforslag sætter spot på problemet

Da Folketinget sidst afviste, at inkorporere børns rettigheder i lovgivningen, var et hovedargument fra modstanderne, at der var en risiko for, at det ville medføre, at der blev overført kompetence fra det politiske system til domstolene. Den diskussion har man også haft i andre lande, men blandt andet de norske erfaringer viser ifølge Kirsten Sandberg, at det ikke er en reel risiko.

Vi er en gruppe mennesker, der mener, at Danmarks manglende reelle respekt for børns rettigheder nu er et så pinagtigt problem, at vi her midt under valgkampen har stillet et borgerforslag, der endnu en gang vil få debatten om inkorporering af børns rettigheder på dagsordenen.