Debat

Psykolog svarer igen på kritik: Institutionsleder tegner et ureflekteret glansbillede Nexus

Michael Bidstrup Hansen forholder sig slet ikke til kritikken af Børne- og Ungehjemmet Nexus. Det ville være passende, hvis han påtog sig ansvaret og gav børnene en uforbeholden undskyldning, skriver psykolog og medvirkende i Nexusdokumentaren Ida Koch.

"Det er påfaldende, at så mange socialarbejdere løfter øjenbrynene, når anbringelse på Nexus
kommer på tale. De ønsker ikke at 'deres' børn og unge anbringes dér," skriver Ida Koch.
"Det er påfaldende, at så mange socialarbejdere løfter øjenbrynene, når anbringelse på Nexus kommer på tale. De ønsker ikke at 'deres' børn og unge anbringes dér," skriver Ida Koch.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Ida Koch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Institutionslederen for Nexus, Michael Bidstrup Hansen, svarede 3. junimin kritik af institutionen, på baggrund af TV 2s dokumentarprogram ”Et helvedes børnehjem”, hvori advokat Mads Bramming og jeg medvirkede som faglige 'vidner'.

Michael Bidstrup Hansen er langt hen ad vejen enig med mig i beskrivelsen af børnene på institutionen, af hvad de har behov for, og hvordan de pædagogisk bør mødes. Det er jeg ikke overrasket over, da både Michael Bidstrup Hansen jeg ved, hvad vi taler om – vi 'kender' børnene.

Men så rækker enigheden heller ikke længere.

Læs også

Michael Bidstrup Hansen beklager, at jeg tager den nævnte dokumentar 'for gode varer', og kritiserer den dokumenterede brutale kultur og de viste og beskrevne overgreb på børnene.

Jamen, Michael Bidstrup Hansen, nogle af overgrebene fremgår af videoovervågning, nogle er beskrevet i akter, som filmselskabet har fået aktindsigt i. Flere ansatte har været sigtet for vold (senest 2023), og en har modtaget en voldsdom. Socialtilsynet har rejst kritik af brugen af magtanvendelser og af institutionskulturen, og der har været iværksat skærpet tilsyn.

Har jeg grund til at betvivle de tidligere ansattes udsagn? Nej, faktisk ikke. De løber eksempelvis en personlig risiko for at blive retsforfulgt med deres indrømmelser

Ida Koch
Lektor, Københavns Universitet

Alt dette tror jeg på. Det er sket.

Børnene lyver ikke

Desuden har jeg ingen grund til at betvivle de tidligere anbragte unges udsagn. I hovedsagen tror jeg på unges udsagn. Disse unge løber faktisk en risiko ved at eksponere sig selv, dels med deres forhistorie dels som tidligere anbragte. Alligevel står de frem.

Har jeg grund til at betvivle de tidligere ansattes udsagn? Nej, faktisk ikke. De løber eksempelvis en personlig risiko for at blive retsforfulgt med deres indrømmelser. Alligevel står de frem.

Det er næppe uden grund at Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) 8. maj har politianmeldt den tidligere, den nuværende (Michael Bidstrup Hansen) og nogle tidligere ansatte på baggrund af dokumentaren.

Desuden – helt uafhængigt af dokumentaren – er det påfaldende, at så mange socialarbejdere løfter øjenbrynene, når anbringelse på Nexus kommer på tale. De ønsker ikke at 'deres' børn og unge anbringes dér.

Læs også

Flere kan berette om tilfælde, hvor børn er stukket af, er gået under jorden eller er blevet ´sofa-surfere´, fordi de er bange for at være på Nexus. Eller socialarbejdere, der kender børn, der ankommer til Nexus med ren straffeattest, men kommer derfra med en plettet.

Så nej, helt i skoven er dokumentaren og kritikken desværre ikke.

Manglende reflektion

Jeg skriver i min første kronik; ”som seer kan vi selvsagt ikke vide, om det, vi præsenteres for, er repræsentativt for kulturen på Nexus”.

Men for mig er det tæt på underordnet, om det kun er et par af de cirka 50 ansatte på Nexus, der behandler nogle af børnene ulovligt og pædagogisk uforsvarligt, medens resten handler kvalificeret. To brodne kar er tilstrækkeligt til at skabe en frygtkultur blandt børnene og give dem ødelæggende erfaringer med voksne.

Hvis virkeligheden på Nexus nu svarer til hjemmesidens indhold og Michael Bidstrup Hansens beskrivelse af Nexus, så er det lykkeligt, ikke mindst for de anbragte børn

Ida Koch
Lektor, Københavns Universitet

Kun et par børn behøver at blive behandlet brutalt for at det får indvirkning på de andre, således at angsten og vreden og mistilliden til de voksne forplanter sig til hele gruppen. Og jeg gentager fra min første kronik: Ingen børn skal udsættes for sådan en behandling.

Og uanset om det nu er to eller fire ansatte, der har forbrudt sig imod nogle anbragte børn, så er det et ledelsesansvar og en skandale, at det overhovedet har kunnet finde sted. Og derfor ville det være passende, at Michael Bidstrup Hansen med flere påtog sig ansvaret og gav børnene og deres pårørende en uforbeholden undskyldning.

Men alt dette forholder Michael Bidstrup Hansen sig slet ikke til. Hverken i dette medie eller i Politiken. Det er som om, grundlaget for hele denne debat er borte. I sine svar fortæller han alene om en forbilledlig institution, som ingen kan sætte en finger på.

Hvis virkeligheden på Nexus nu svarer til hjemmesidens indhold og Michael Bidstrup Hansens beskrivelse af Nexus, og det dermed er slut med provokerede magtanvendelser og vold, så er det lykkeligt, ikke mindst for de anbragte børn.

Men hvorfor reflekterer han ikke over, hvor skidt det var, for så at fortælle offentligheden, at nu er der rettet op på de kritisable forhold, nu er de voldsparate ansatte fyret, nu er kulturen en helt anden?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ida Koch

Ekstern lektor (emerita), Københavns Universitet
cand.psyk

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024