LA-kirkeordfører opfordrer unge til at bruge kirken mere: "En præst kan være mindst lige så god som en psykolog"
Flere unge, som går igennem svære perioder i livet, bør opsøge præster, mener LA's Katrine Daugaard. Som kirkeordfører vil hun undgå at lovgive for meget om kirken, men når det kommer til de seneste krænkelsessager i kirken, kan det måske være nødvendigt, lyder det.
Peter Ingemann Nielsen
JournalistFolkekirken bør være en central medspiller i at afhjælpe problemet med mistrivsel blandt danske unge.
Det mener Katrine Daugaard, Liberal Alliances nyvalgte kirkeordfører.
Et af problemerne er ifølge Katrine Daugaard, at børn i dag ikke kommer lige så meget i andre hjem som før i tiden, fordi de i stedet mødes med deres kammerater online.