Støttepartier kritiserer udspil til forskningsaftale: Færre midler til fri forskning er "helt forkert"
UDKAST: Den forskningsaftale, Folketingets partier forhandler om i disse dage, vil formentlig ende med at betyde et større beløb til Innovationsfonden og et mindre til fri forskning end tidligere år. I alt skal partierne fordele over 3 milliarder kroner.
Chris Lehmann
RedaktørMads Mose Vikkelsø
Journalist og researcherForskningsreserven er en pulje til forskning, som folketingets partier hvert år uddeler efter en forhandling. Pengene er fra proveneuet fra førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2012. Den bliver typisk indgået som den første delaftale af finansloven.
Forskningsreserven bruges også typisk til at få det danske offentlige forskningsbudget til nå op på nøjagtig én procent af BNP, som skiftende regeringer har forpligtet sig til.
Regnskabet bliver typisk gjort op ved, at alle andre offentlige forskningsudgifter fra både stat kommuner og regioner bliver talt sammen, og det resterende beløb for at nå én procent af BNP bliver så afsat som den forskningsreserve, der forhandles om.
Udgangspunktet for en aftale om forskningsreserven lægger op til et markant skifte i den måde, pengene bliver fordelt mellem Danmarks to største offentlige fonde, der finansierer forskning. Det viser et udkast til aftalen, som Altinget har set.
Regeringen lægger op til at tilføre over to milliarder kroner til Innovationsfonden i 2021 - 100 millioner kroner mere end sidste år. Danmarks Frie Forskningsfonds bevilling falder derimod fra 1,5 milliarder kroner til 1,3 milliarder i forskningsreserven, der typisk er den første delaftale af finansloven.
Der lægges altså op til en højere prioritering af forskning i mere anvendelsesparate teknologier over for eksempel grundforskning. Regeringen har tidligere peget på Innovationsfonden som en central spiller for dens forskningsstrategi. De mange milliarder er da også målrettet grøn forskning.