Tidligere KL-profil bliver direktør i Stevns Kommune
Stevns Kommune har ansat Ralf Klitgaard Jensen som direktør for kommunens to centre Børn & Læring samt Sundhed & Omsorg. Han kommer med mange års ledererfaring fra KL.
![Julie Rind Rasmussen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5101-julie-rind-rasmussen-2-48.jpg)
Julie Rind Rasmussen
RedaktionsassistentRalf Klitgaard Jensen har en lang fortid i Kommunernes Landsforening, men fra januar skifter han KL ud med en stilling som direktør for to af Stevns kommunes velfærdsområder.
Efter at have været ansat i forskellige lederstillinger i KL gennem 29 år skal han være direktør for kommunens to centre inden for velfærdsområdet, Børn & Læring samt Sundhed & Omsorg.
Det skriver Stevns Kommune i en pressemeddelelse.
"Jeg ser frem til samarbejdet med Ralf. Det er en meget erfaren leder, vi får, som har en dyb indsigt i den kommunale verden gennem mange år i KL, og det har vi god brug for inden for de to store velfærdsområder, hvor der ligger flere store opgaver og venter," udtaler kommunaldirektør Per Røner og uddyber:
"På børn- og ungeområdet har vi eksempelvis arbejdet med det tværgående velfærdsprogram, og på ældreområdet arbejder vi p.t. med en ny plejecenterplan."
Ralf Klitgaard Jensen har været ansat i KL i næsten 30 år. Han kom dertil som nyuddannet kandidat i statskundskab ved Aarhus Universitet og bestred i løbet af årene forskellige stillinger.
Han var blandt andet kontorchef for Arbejdsmarked, Social og Sundhed og senest afdelingschef for digitalisering – politik, transformation og projektportefølje.
I september meldte han sin afgang på sin LinkedIn-profil.
Ralf Klitgaard Jensen har første dag i Stevns Kommune 6. januar 2020.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/15300/ralf-klitgaard-jensen.jpg)
Ralf Klitgaard Jensen
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/2509/per-roener.png)