Tvivl om omfanget af kommunal grundspekulation
Jørgen Skadhede
JournalistMinisteriets undersøgelse var ikke noget værd. Kommunerne blev spurgt, om de havde brugt samme metode som Aars. Det er det samme som at spørge folk, om de har kørt over for rødt. Det er klart, at kommunerne holder lav profil.
Bjarne Laustsen (S)
Medlem af Folketingets Boligudvalg
Kommunen skaffede penge til grundkapitalen til byggeriet af Himmerlandsparken i Aars ved at agere mellemhandler af selve byggegrunden.
I fire omgange købte kommunen byggegrunde af den lokale sparekasse for samme dag eller få dage senere at sælge grundene videre til boligforeningen til den dobbelte pris.
Kommunens fortjeneste var i alt 13,5 millioner kroner.
Dermed blev byggeriet dyrere for boligforeningen og huslejen højere for lejerne.
Statsforvaltningen Nordjylland har efter valuarvurderinger kendt de to sidste grundhandler for ulovlige, fordi de var langt over markedsprisen.
Den tidligere konservative boligordfører Knud Kristensen spiller en hovedrolle i sagen som borgmester og entreprenør.
Vesthimmerlands Kommune risikerer nu at skulle betale et millionbeløb tilbage til boligforeningen, så lejernes husleje kan blive nedsat.
Det spørgsmål vil Danmarks Lejerforeninger meget gerne have undersøgt i kølvandet på, at den såkaldte Aars-model er kendt ulovlig.
I sagen fra Aars risikerer Vesthimmerlands Kommune at skulle betale overprisen for byggegrunden tilbage til det lokale boligselskab, så lejernes husleje kan nedsættes.
Danmarks Lejerforeninger frygter, at finansieringsmodellen fra Nordjylland er langt mere udbredt end hidtil antaget. En bekymring som Socialdemokraterne deler.
By og Bolig
