Nye krav til grønnere bygninger bør gå hånd i hånd med investeringer

Der var for nylig grund til at kippe med flaget, hvis man, som mig, arbejder med den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen.

Vi fik nemlig, langt om længe, en afklaring med hensyn til de kommende klimakrav i Bygningsreglementet.

Og der var faktisk grund til at kippe endnu mere med flaget.

For klimakravene skærpes, flere bygninger bliver omfattet af kravene, kravene bliver differentierede i forhold til forskellige typer af bygninger, og så skal processer på byggepladsen fremover medregnes, ligesom det skal undersøges, hvordan renovering fremfor nedrivning kan fremmes.

Og det var helt ærligt også på tide.

For selvom det er en anelse paradoksalt, så har vi altså med en branche at gøre, som har et image, der er meget konservativ og støvet, men som – i årevis – selv har både efterspurgt og udviklet klimakrav og krav relateret til bæredygtighed og planetære grænser.

Som eksempel har Byggeriets Handletank for bæredygtighed for nylig identificeret en række konkrete anbefalinger for at mindske CO2-aftrykket og øge biodiversiteten. 

Er kravene så høje nok nu? Det debatteres heftigt i branchen, hvor nogle ønsker højere krav. For det er nødvendigt, at der gøres noget og det er et faktum, at byggebranchen fylder meget, når det kommer til klimapåvirkninger, samfundsøkonomi og beskæftigelse og at produktet af aktiviteterne danner rammen om vores liv.

Med fare for at gentage mig selv, så betyder byggeriet rigtig meget for den grønne omstilling.

Hvor er den økonomiske opbakning til at gennemføre en grøn omstilling henne?

Mette Glavind
Divisionsdirektør, Teknologisk Institut

For bygge- og anlægssektoren står for 33 procent af det samlede materialeforbrug, 24 procent af det samlede energiforbrug og 40 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark, ifølge en rapport fra Byggeriets Handletank for Bæredygtighed fra januar 2024.

Til gengæld kan man så spørge, hvor den økonomiske opbakning til at gennemføre en grøn omstilling er henne?

For selvom bygge- og anlægsbranchen selv skriger på krav og endda sætter sig ned og kommer med forslag, så er det ikke den branche, der står først for, når det kommer til at investere forsknings- og innovationsmidler i at få det store potentiale for forbedringer udfriet.

Og det kan altså godt undre mig lidt. Især når man så oplever en landbrugsbranche, der også fylder meget i forhold til betydningen for vores liv.

Og også trækker CO2-udledningen opad. Men her er der stor modstand mod klimakrav, der er meget medieopmærksomhed, og samtidig er der en langt større politisk vilje til at investere i forskning og innovation inden for området.

Og det er bestemt ikke, fordi jeg mener, at vi skal mindske hverken presset på eller investeringerne i landbrug og fødevarer – og i øvrigt heller ikke i bilindustrien eller i fly- og modeindustrien.

Men vi skal heller ikke glemme bygge- og anlægsbranchen. Nu er kravene kommet, så kan vi jo håbe, at investeringerne følger med.

De nye krav kommer til blandt andet at øge presset på at få udviklet og dokumenteret mere bæredygtige byggematerialer, teknologier til genbrug, genanvendelse og renovering og transformation.

Og de nye regler om selektiv nedrivning kommer til at øge behovet for gode løsninger.

Samtidig arbejder de store, statslige bygherrer med at introducere nye krav, der forbedrer bæredygtigheden for anlægskonstruktioner.

Og endelig er tunnelsynet på CO2 erstattet af en opmærksomhed på planetære grænser, hvor særligt biodiversitet fylder.

Alt sammen områder, som kommer til at kræve innovation og udvikling.