MF Mette Dencker (DF) vinker farvel til byrådet i Hvidovre
Dansk Folkepartis folketingsmedlem Mette Dencker træder ud af byrådet i Hvidovre for at flytte til Djursland. Hendes mand Mikkel Dencker bliver boende i kommunen, hvor han er viceborgmester.
![Anders Redder](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4916-anders-redder-2-48.jpg)
Anders Redder
JournalistMette Dencker, der siden 2011 har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti, opgiver sin plads i Hvidovres kommunalbestyrelse. Det skriver Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.
Mette Dencker er landdistrikts- og ø-ordfører for DF og forlader ifølge partiet kommunalpolitik, fordi hun flytter til Djursland.
Hendes mand Mikkel Dencker er viceborgmester i Hvidovre, men flytter ikke med til Djursland, hvor Mette Dencker har sin FT-valgkreds. Han bliver i stedet boende i Hvidovre og passer sine kommunale pligter.
Parret skal ifølge Dansk Folkeparti ikke skilles, men flytter fra hinanden, da Mette Dencker har "behov for at bo i landlige omgivelser."
Mikkel Dencker er ligesom sin kone medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, hvor han er klima- og energiordfører.
Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/4735/mette-hjermind-dencker.jpg)
Mette Hjermind Dencker
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/41/mikkel-dencker.jpg)