A.P. Møller donerer midler til ny Aarhus-park

En ny park ved MarselisborgCentret i Aarhus bliver mulig grundet en donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond.

Sara Ridder

En donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal finansierer en ny bypark ved MarselisborgCentret.

Aarhus får dermed en ny bypark. I parken skal alle kunne mødes og nyde de grønne omgivelser, og her skal de også kunne lege, motionere og træne på forskellig vis. Samtidig skal området kunne håndtere store regnmængder – noget, som med klimaforandringerne er en stadig større udfordring for byerne. Aarhus' borgmester glæder sig til projektet: 

"Visionen er, at hverken sygdom, handicap eller sociale problemer skal sætte grænser. Kan man tænke sig, at en borger i kørestol kan tage en gyngetur? Eller at en dement borger går en tur langs et vandløb i bymidten? Ja, det er nogle af målene, og jeg glæder mig til at se planerne udfolde sig i virkeligheden, siger borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) i en nyhed fra Aarhus Kommune.

Rådgivningsfirmaet Bascon er valgt som rådgiver og skal gennemføre det udbud, der i løbet af efteråret vil afklare, hvem der skal etablere parken. Planen er, at gravemaskinerne går i gang efteråret 2017, så parken kan stå færdig med udgangen af 2019.

Som en del af projektet bliver der i løbet af sommeren udskrevet en idékonkurrence om den detaljerede udformning af området.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024