Boligpolitikken bobler frem i EU frem mod den næste mandatperiode
Klima og energi har stået højt på EU's dagsorden de seneste fem år. Samtidig diskuteres boligpolitik i stigende grad på EU-niveau. Altinget opsummerer valgperioden ud fra et bygge- og boligpolitisk perspektiv og ser frem mod, hvad vi kan forvente af den næste.
![De Europæiske Socialdemokraters spidskandidat, Nicolas Schmit (S&D), er den eneste, der anses for at være i stand til at konkurrere med Ursula von der Leyen om posten som formand for EU-Kommissionen. Han har især fremhævet adgang til boliger som et afgørende spørgsmål for Europas fremtid.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/282233/125386.jpg)
![Louise Carlsson-Örning](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/person/27934/louise-carlsson-orning.png)
Louise Carlsson-Örning
Redaktør, By og Bolig, Altinget.seKlima og miljø har været en rød tråd i EU's politik i de seneste fem år. Det hele startede med EU's grønne pagt, som er Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyens flagskib, og som hun præsenterede i 2019 med det formål at gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent.
For bygge- og boligpolitikken har EU's ambition om at reducere sin klimapåvirkning primært været afspejlet i ny EU-lovgivning om energi.
I løbet af mandatperioden vedtog EU-lovgiverne et revideret energieffektivitetsdirektiv (EED), som omfatter krav om mere effektiv energianvendelse i offentlige bygninger og krav om energianvendelse i offentlige indkøb.